Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
94 485 Kr. Ogsaa det Beløb, som bliver tilovers, efter at de nød- vendige Udgifter til Fødemidlerne ere afholdte, udgør en stadig voksende Procentdel af den samlede Fortjeneste, saaledes at altsaa Arbejdslønnen er stegen stærkere end Prisen paa Landarbejdernes vigtigste Fornødenheder. Dog har paa den anden Side den for- andrede Produktionsmaade formindsket forskellige Biindtægter, som i ældre Tid tilfaldt Landarbejderne. Den Fremgang, som sikkert har fundet Sted, er derfor næppe fuldt saa stor, som de oven- anførte Tal lade formode. — Den højeste Løn betales i Vestjylland og paa Bornholm. For Daglejere paa Husbondens Kost er det ikke fuldt til- stedeligt paa Grundlag af Oplysningerne om Arbejdslønnen at ud- regne en samlet Sum som Aarsindtægt, da denne Slags Arbejdere i Almindelighed ikke anvendes hele Aaret rundt, men kun paa visse Tider, naar Foraars-, Høstarbejde og dsl. nødvendiggør det. Foretager man desuagtet en saadan Beregning, finder man ved Aarhundredets Begyndelse (fraregnet Værdien af Kosten) en Aars- indtægt af 110 Kr. mod 265 Kr. i 1888 og 313 Kr. i 1892, med den samme Nedgangsperiode i 1820’erne og 1830’erne som for Daglejerne paa egen Kost. Det vil altsaa sige, at Lønnen i 1892 var ca. 172 Kr. mindre end for Daglejerne paa egen Kost, hvad der med 300 Arbejdsdage svarer til 57 Øre pr. Dag, som Kosten skulde være værd for den paagældende Arbejder; den udgør altsaa ca. ^3 af Lønnen. Stigningen i Lønnen var for de to Slags Daglejere i Perioden 1888—92 paa egen Kost ca. 11 pCt., paa Husbondens Kost ca. 19 pCt. Ogsaa for Tyendeklassen er Lønnen stegen meget stærkt, hvad der hænger sammen med Vanskelighederne for Landmændene ved i vore Dage at faa den fornødne Arbejdskraft. Tyendelønnen var i Aarhundredets Begyndelse for Karle og Piger henholdsvis 74 og 32 Kr., i 1888: 159 og 111, i 1892: 199 og 126 Kr.; Vestjylland fremviser ogsaa paa dette Omraade ret høje Tal, men iøvrigt gælder det for Tjenestefolks Løn i Modsætning til Dag- lejernes, at Forholdene ere meget ensartede hele Landet over. Stig- ningen 1888—92 var for Karle 25 pCt. for Piger 13—14 pCt.