Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Der er den selvfølgelige Vekselvirkning mellem disse Tal-
rækker, at naar Udførselen af Hornkvæg og Svin synker, stiger
Udførselen af Kød og Flæsk. Grunden til den stærke Svingning
i Udførselen af Kreaturer er ingenlunde at søge i Produktions-
forholdene her i Landet, men derimod i Udførselslandenes agrar-
protektionistiske Foranstaltninger, der motiveres som foretagne af
sanitære Hensyn. I saa Henseende er det særlig England og
Tyskland, Opmærksomheden maa fæstes ved; Tyskland udstedte i
Slutningen af 1887 Forbud mod Indførsel af Svin og raa Produkter
deraf paa Grund af Svinepesten her i Landet, hvilket blev bestaaende
gennem 1888 og 1889, og foraarsagede, at Udførselen af Svin
sank stærkt; paa den anden Side blev Følgen heraf Oprettelsen
af Slagterier, hvorfra der foregik en betydelig Udførsel af Flæsk
til England, hvor Markedet ikke blev lukket. Det tyske Forbud
hævedes i Slutningen af 1889, og derefter steg atter Udførselen
af levende Svin, hvorfor Udførselen af Flæsk til England ikke
voksede saa stærkt den Gang. Saa kom i Begyndelsen af 1892
Englands Forbud mod Indførsel af klovbærende Dyr fra Danmark
(Hornkvæg, Faar og Svin), noget der dog kun fik Indflydelse paa
vor Udførsel af Faar og Kalve, da Hornkvæget og Svinene
udelukkende paa dette Tidspunkt gik til Tyskland. Men da i
November 1892 Tyskland lukkede for Udførsel fra Jylland til
Hertugdømmerne af klovbærende Dyr, hvilket i Begyndelsen af
1893 udvidedes til at gælde hele Danmark, medførte dette en
stærk Nedgang i vor Eksport saavel af Hornkvæg, Faar som
Svin. Efterhaanden blev dog Tysklands Forbud lempet, dog
stadig under hemmende Betingelser, navnlig i Retning af Karan-
tæne, Undersøgelse ved Grænsen etc. for magert Kvæg til Mar-
sken og med Slagtetvang for Slagtekvægets Vedkommende. Midt
i 1895 paabødes der Karantæne i 10 Dage for alle ad Søvejen
kommende Dyr, ligesom Karantæneanstalterne for Marskkvæget
kun holdtes aabne 5 Maaneder af Aaret. Alligevel foraarsagede
dette ikke Nedgang i synderlig Grad for Kvægudførselen, og For-
øgelsen i Flæskeeksporten til England skyldtes derfor Produktions-
tilvækst. Men i Slutningen af 1895 udstedtes et nyt Forbud mod
at overføre ikke alene Svin, men ogsaa Svineprodukter til Tyskland,