Grundrids af Danmarks Statistik

105 og paa den anden Side et stort Marked for Produkternes Afsæt- ning. Gennem Sparekasser og lignende Pengeinstitutter er der dernæst opsamlet store Kapitaler, som efterhaanden have faaet en lønnende Anbringelse i Industriens Tjeneste. Allerede gennem lange Tider har Industrien været Genstand for Regeringens særlige Opmærksomhed, og i tidligere Tider i langt højere Grad end nu. Det karakteristiske for Haandværk og In- dustri i tidligere Tider var Laugsordningen, hvorved disse Virksomheder væsentlig knyttedes til Byerne; de vare, navnlig i den merkantilistiske Periode, beskyttede ved Toldforholdsregler mod Udlandets Konkurrence. Medens Middelalderens Gilder, der spillede en ikke ringe Rolle i Norden, og maaske kunne opfattes som Forløbere for Laugene, optoge Borgere uden Hensyn til Erhverv, vare Laugene snarest Foreninger mellem Folk, der drev samme eller beslægtede Haandværk, og som særlig varetog Faginter- esserne ved Bestemmelser om Produktion og Afsætning og over- hovedet om Fagets Udøvelse, ligesom de virkede som Syge- og Begravelseskasser. Her i Landet kan Laugsbevægelsen føres helt ned til Valdemarernes Tid, men det er især under Christoffer af Bayern og Christian den Første, at Udviklingen foregaaer. Konge- magten støttede i Begyndelsen Laugene som Modvægt mod Adelen (særlig Christian den Anden). Paa Grund af den stærke Indvan- dring af tyske Haandværkere kan der spores en Paavirkning af det tyske Laugsvæsen; men Indførelsen af de tyske Laugsbestem- melser stødte paa ikke ringe Modstand. Som Udslag heraf skal nævnes, at Christian den Fjerde i 1613 endog helt ophævede Laugene, saaledes at der i nogle Aar var fuldstændig Nærings- frihed, og da Laugsvæsenet genindførtes i 1621, lod man dog Adgangen til Laugene være langt lettere end i Tyskland. I Chri- stian den Femtes danske Lov stadfæstedes denne Ordning, men Indkaldelsen af tyske Svende i det 18de Aarhundrede for at op- hjælpe vor Industri nødvendiggjorde det for Regeringen at skabe nogenlunde ligeartede Forhold med dem, hvorunder de tyske Svende vare vante til at arbejde, og en Række Laugsanordninger kom derfor, navnlig fra Aarhundredets Midte, til at udgøre Grund- laget for Haand værkets Ordning i Danmark til Trods for de friere