Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
106 sociale Ideer, der begyndte at faa Raaderum paa den Tid. Ved en Forordning i Aaret 1800 hævedes Forpligtelsen til at have tjent bestemte Læreaar som Dreng og Svend, lige- som Omkostningerne ved Svende- og Mesterstykker formind- skedes; dernæst indførtes de saakaldte „Frimestre“, hvorved enhver, som i mindst 4 Aar havde tjent som Svend, kunde nedsætte sig som Mester paa egen Haand med Ret til at benytte Børns og Hustrus Hjælp; efter ti Aars Virksomhed som Frimester havde han derhos Ret til at antage en Dreng til Op- lærelse og Medhjælp. Stor Indflydelse havde denne Bestemmelse dog ikke, og en Plakat fra 1822 betegnede et Tilbageskridt, idet Frimesterskabet indskrænkedes saaledes, at det tabte sin væsentlig- ste Betydning, ligesom Plakaten paabød Forfærdigelsen af Prøve- stykke for den, der vilde nedsætte sig som Frimester. Dog var Laugsordningen langtfra saa bunden som i Tyskland, og da Nærings- friheden fastsloges som Princip ved Lov af 29. Dec. 185 7, havde Adgangen til Laugene i en Aarrække været forholdsvis let, og der var ingen Bestemmelser om, hvormange Svende og Lærlinge en Mester maatte holde. Derimod lignede den danske og tyske Laugs- ordning hinanden i Bestræbelserne for at begrænse Haandværket til Byerne; det var kun tilladt de for Landbruget allernødvendigste Haandværkere at bo paa Landet. Nogle enkelte Haandværkere kunde frit nedsætte sig paa Landet saasom Grovsmede, Hjulmænd og Smede, andre som Skrædere, Skomagere maatte have Bevilling fra Amtmændene, og for en Del Haandværkere var der fastslaaet en ret betydelig Afstand fra Købstaden, indenfor hvilken de ikke maatte bo. I København eksisterede 36 Haandværkslaug, 4 Næ- ringslaug, 6 Fabrikslaug og 5 Handelslaug, og trods Bestemmel- sen af 1761, i Følge hvilken nye Laug ikke mere maatte op- rettes, bleve Laug af samme Art som disse oprettede i andre Byer, selv om de ikke tidligere fandtes der. For at blive Med- lem maatte man tjene som Dreng, gøre Svendestykke og for at blive Mester yderligere Mesterstykke og derefter løse Borger- skab. To af Laugene vare „sluttede“, nemlig Barberernes, hvor Retten tillige var salgbar, og Bagernes, hvor den af Hensyn til Brandfaren var knyttet til 50 grundmurede Bagergaarde.