Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
107 En Hovedforandring i alle disse Forhold skete ved den om- talte Næringslov af 29. Dec. 1857. Ved denne bortfaldt Køb- stædernes Eneret, saaledes at Bevilling til at nedsætte sig paa Landet kun blev nødvendig ved ganske faa Haandteringer; Af- standsbestemmelsen — Købstædernes Læbælte — bibeholdtes vel for de fleste Næringer, men indskrænkedes til 1 Mil fra den nær- meste Købstads Akseltorv. Laugene vedblev at bestaa, men deres udelukkende Ret bortfaldt, ligesom Svendeprøven blev frivillig. Enhver har efter Næringsloven Ret til ved egen og Hustrus og Børns Hjælp at udføre et hvilketsomhelst Arbejde. Kun hvis fremmed Medhjælp benyttes, eller hvis Fabrikatet forhandles fra aaben Bod, skal der løses Borgerskab eller Næringsbevis. Borger- skab (i Købstæderne) meddeles af Magistraten, Næringsbevis (paa Landet) af Politimesteren. For at opnaa saadant maa man være fuldmyndig, have Indfødsret, eller have opholdt sig 5 Aar i Lan- det, ikke være under Fallit, samt ikke ved Dom funden skyldig i en vanærende Handling. Ugifte Kvinder, Enker og dermed lige- stillede, som ere mindst 25 Aar, kan der meddeles Næringsbevis. Man kan vinde Borgerskab paa flere Næringsveje i Forening, dog ikke uden Dispensation paa Haandværk og Handel paa en Gang. Lige siden den første Halvdel af det 17 de Aarhundrede blev der fra Regeringens Side gjort Forsøg paa gennem Be- skyttelsesforanstaltninger, snart ved direkte Pengeunder- støttelser (navnlig under Christian den Sjette) snart gennem Told- lovgivningen, paa kunstig Vis at opelske Fabriksdrift her i Landet; allerede den Gang træffer man fra Tid til anden Forbud mod Indførsel af forskellige Varer; i det hele var det de almindelige merkantilistiske Anskuelser, som kom frem, med høje Toldsatser paa de færdige Produkter, eller endog ligefremme Forbud, lav Told paa Raastoffer eller halvforarbejdede Varer, ligesom man søgte at skaffe Industrien billige Raastoffer ved Forbud imod Ud- førsel af de i Landet frembragte Raastoffer eller ved høj Udførsels- told derpaa. Ved Toldlovene af 1762 og 68 naaede Beskyttelses- foranstaltningerne deres Højdepunkt; fra den Tid begyndte en friere Rørelse, paavirket af den fysiokratiske og liberale Skoles Ideer, som satte deres væsentligste Frugt i Toldloven af 1. Februar