Grundrids af Danmarks Statistik

 115 værks- og Industritælling, hvis Hovedresultater skulle blive frem- stillede som Slutning paa nærværende Afsnit om Industrien (Pag. 142). Frembringelse af Fortæringsgenstande. Mølleindustrien. Som den Virksomhed, der forsyner Befolkningen med den uundværligste daglige Livsfornødenhed, har Maling af Mel været kendt fra de ældste Tider; i Begyndelsen skete Forarbejdelsen ved Haandkraft, ved Knusning mellem to Stene, men efterhaanden lærte man at tage Naturens Kræfter til Hjælp i Produktionen, saaledes Vind- og Vandkraft, og i vore Dage bliver Dampkraften almindelig anvendt. I tidligere Tider blev Mølleindustrien af Beskatningshensyn stærkt hemmet i sin Udvik- ling. Saaledes bleve ved Matriklerne af 1664 og 1688 Møllerne paa Landet satte i Mølleskyld. Der paalagdes dem herved en fast og uforanderlig Næringsafgift, som i Tidens Løb kom til at hvile højst ulige paa de enkelte Møller. Paa den anden Side sikredes Møllenæringen Udøveren derved, at hverken nye Møller kunde anlægges, eller de bestaaende udvides. Paa sine Steder herskede ogsaa „Mølletvang“, saaledes at et Sogns Beboere udelukkende vare henviste til at faa malet i en bestemt Mølle. Da Bønderne tilmed i Reglen forlangte deres eget Korn tilbage som Mel, hvor- ved enhver rationel Drift udelukkedes, kunde Mølleriet kun staa paa et lavt Standpunkt. Ved en Forordning af 182 5 tillodes Hjemmemaling til eget Brug, hvilket dog kun fik ringe Betydning; derimod fik Møllerne Ret til at udvide deres Produktion, og nye Møller kunde anlægges, selv hvor der var Mølletvang, paa visse Betingelser, nemlig naar der ingen Mølle var i en Mils Afstand, eller naar de nærmest boende Møllere gave deres Samtykke, i hvilket Tilfælde der skete en Omfordeling af Møllehartkornet, eller endelig hvis en Kommission skønnede, at der var Trang dertil. — I Byerne var Driften laugsbunden; men der var ikke bestemte Regler for Antallet af Møller, ligesom den, der havde faaet Be- villing, kunde udvide sin Bedrift efter eget Tykke. Derimod var Formalingsafgiften til større Ulempe, dels ved at nødvendiggøre Bevilling, dels ved det generende Opsyn, ligesom den hindrede 8*