Grundrids af Danmarks Statistik

116 Anskaffelse af større Forraad o. s. v. — Imidlertid hævedes saavel Mølleskylden som Formalingsafgiften i 1851 og 52, og dermed var Møllenæringen given fri; paa Landet indtraadte fuldstændig Frihed dog først fra 1862. Denne Frihed førte til et stærkt Opsving i Mølleindustrien; tidligere var Melet slet, og der fandt saa godt som ingen Udførsel Sted; en saadan begyndte nu, og navnlig voksede Udførselen i den første Halvdel af 1870’erne, hvilket var af stor Be- tydning for Landbruget. Eksportmøllerne, som dreves ved Damp, fandtes i Byerne og da navnlig i Hovedstaden, hvor der dannedes flere større Aktieselskaber; i disse dreves Industrien rationelt med store Indkøb af indenlandsk og udenlandsk Korn, ved hvis Blanding der fremkommer gode Melsorter, medens mange smaa Vind- og Vand- møller paa Landet endnu drive Virksomheden paa gammeldags Vis. Lige til Midten af 1880’erne var Eksportmølleriet en sær- deles betydelig Virksomhed, som gav et stort aarligt Udbytte; men fra den Tid indtræffer Nabolandenes, og da navnlig Sverrigs, Toldbeskyttelsesforanstaltninger, som i Forbindelse med andre Landes Eksportpræmier have ført til stor Tilbagegang i vor Ud- førsel, saaledes at der siden 1893, som før omtalt, har været Overskudsindførsel af formalet Korn. Alt dette har selvfølgelig i høj Grad hemmet Mølleriet her hjemme. Industrien arbejder uden Beskyttelse, idet saavel Raastoffet — vore Kornsorter — som Melet indføres toldfrit. Derimod er der Told paa Ris, og da denne er lavere paa Ris i Skaller end paa Rismel, saa er der her nogen Beskyttelse; Aktieselskabet Rismøllen i København driver en betydelig Virksomhed med stor Udførsel af Risgryn og Mel til andre Lande. I 1891—95 indførtes gennemsnitlig 17 Mill. & Ris i Skaller, medens der udførtes ganske ubetydeligt (i 1896 indførtes 9 Mill. ® og i 1897 121/2 Mill. ®); der ind- førtes 33 Mill. & Risgryn og Mel, og udførtes 25 Mill. & (i 1896 henholdsvis 22,1 og 22,7, i 189 7 27,0 og 27,2 Mill. <B). Bagernæringen var tidligere stærkt laugsbunden, og lige til 1841 fastsatte t. Eks. Magistraten i København Brødprisen ved Taks- ter; de Privilegier og den Kontrol, der vare knyttede til denne Næring, bevirkede, at Industrien stod paa et meget lavt Trin. Paa Landet var Rugbrødsbagning nok fri Næring, men dette var dog uden