Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
Betydning, da Bagning væsentlig foregik som Husflid; dette taber
sig dog i vore Dage mere og mere, idet nu Bageri og Mølleri
ofte drives sammen paa Landet. Imidlertid vedblev Bageriet trods
Frigivelsen i 1850’erne længe at staa temmelig lavt, men heri er
der nu sket en Forandring; i de fleste Byer findes der Damp-
bagerier, og i København og Omegn findes flere store Aktie-
selskaber, der drive en betydelig Virksomhed.
Brændevinsbrænding. Denne Industri menes at være
opstaaet her i Landet i Midten af det 16de Aarhundrede. Allerede
i Begyndelsen af det 17 de Aarhundrede blev den Genstand for
Beskatning, og navnlig paa Grund af denne stod Industrien længe
paa et meget lavt Trin; paa Landet var den paa Grund af
Vanskeligheden ved at kontrolere den som Regel forbudt, skønt den
her netop kunde drives med Fordel, dels fordi denne Industrigren
kunde anvende Landbrugets mindre værdifulde Produkter, dels fordi
Affaldet kunde anvendes til Kreaturfoder. I Almindelighed dreves
Brændevinsbrænding som en Art Husflid, kun i Hovedstaden havde
den et mere industrielt Præg. Man regner da ogsaa, at der om-
kring Aar 1800 fandtes 2500 Brænderier her i Landet. Men
med det 19de Aarhundredes Begyndelse indtraadte der en For-
bedring , der indrettedes et Mønsterbrænderi i København, som
tillige skulde være Læreanstalt i teknisk Henseende, og der ind-
førtes en Eksamen, som dog ophævedes igen i 1839; alt dette
førte til Fremgang i Industrien, og da man saa i 1840’erne
gennem en haardnakket Kamp søgte at faa Bugt med Smug-
brænderiet rundt om i Landet (der afleveredes c. 1100 „Brænde-
vinstøjer“), kom Betingelserne for en rationel Drift efterhaanden
til Stede. Afgiften betaltes tidligere dels som en Redskabsafgift
dels som Formalingsafgift, og var forskellig, eftersom man til
Raastof anvendte Korn eller Kartofler, ligesom den heller ikke
var ens overalt i Landet; ved en Lov af 1851 blev den over
hele Landet ensartede Redskabsafgift (efter Karrum) indført. Denne
Beskatning frembød store Fordele i Sammenligning med Fortidens,
da den nu svaredes alene med et bestemt Beløb pr. Tønde, som
Mæskekarret rummede, og skulde erlægges for hver Brænding;
men efterhaanden som Teknikken skred frem, fik man større og