Grundrids af Danmarks Statistik

117 Betydning, da Bagning væsentlig foregik som Husflid; dette taber sig dog i vore Dage mere og mere, idet nu Bageri og Mølleri ofte drives sammen paa Landet. Imidlertid vedblev Bageriet trods Frigivelsen i 1850’erne længe at staa temmelig lavt, men heri er der nu sket en Forandring; i de fleste Byer findes der Damp- bagerier, og i København og Omegn findes flere store Aktie- selskaber, der drive en betydelig Virksomhed. Brændevinsbrænding. Denne Industri menes at være opstaaet her i Landet i Midten af det 16de Aarhundrede. Allerede i Begyndelsen af det 17 de Aarhundrede blev den Genstand for Beskatning, og navnlig paa Grund af denne stod Industrien længe paa et meget lavt Trin; paa Landet var den paa Grund af Vanskeligheden ved at kontrolere den som Regel forbudt, skønt den her netop kunde drives med Fordel, dels fordi denne Industrigren kunde anvende Landbrugets mindre værdifulde Produkter, dels fordi Affaldet kunde anvendes til Kreaturfoder. I Almindelighed dreves Brændevinsbrænding som en Art Husflid, kun i Hovedstaden havde den et mere industrielt Præg. Man regner da ogsaa, at der om- kring Aar 1800 fandtes 2500 Brænderier her i Landet. Men med det 19de Aarhundredes Begyndelse indtraadte der en For- bedring , der indrettedes et Mønsterbrænderi i København, som tillige skulde være Læreanstalt i teknisk Henseende, og der ind- førtes en Eksamen, som dog ophævedes igen i 1839; alt dette førte til Fremgang i Industrien, og da man saa i 1840’erne gennem en haardnakket Kamp søgte at faa Bugt med Smug- brænderiet rundt om i Landet (der afleveredes c. 1100 „Brænde- vinstøjer“), kom Betingelserne for en rationel Drift efterhaanden til Stede. Afgiften betaltes tidligere dels som en Redskabsafgift dels som Formalingsafgift, og var forskellig, eftersom man til Raastof anvendte Korn eller Kartofler, ligesom den heller ikke var ens overalt i Landet; ved en Lov af 1851 blev den over hele Landet ensartede Redskabsafgift (efter Karrum) indført. Denne Beskatning frembød store Fordele i Sammenligning med Fortidens, da den nu svaredes alene med et bestemt Beløb pr. Tønde, som Mæskekarret rummede, og skulde erlægges for hver Brænding; men efterhaanden som Teknikken skred frem, fik man større og