Grundrids af Danmarks Statistik

125 Mængde Mennesker, deriblandt ikke faa Kvinder og Børn; Indu- striens Opsving har fundet Sted efter 1864, før den Tid var det især Hertugdømmernes Fabrikker, som forsynede Landet. Beklædningsindustrien. Uldtilvirkningen. Medens Danmark tidligere udførte en hel Del Uld, er dette Forhold i den senere Tid forandret, saaledes at vi i 1897 havde en Merindførsel af Uld paa omkring 3/4 Mill. Pd., og af Udførselen (2,7 Mill. Pd.) var endda kun Halvdelen dansk Uld, Resten fremmed, mest islandsk. Grunden hertil maa dels søges i Faareavlens Aftagen her hjemme, dels i Overgangen fra Uld- til Kødproduktion, ligesom endelig ogsaa Industriens Opgang nødvendiggør Tilstedeværelsen af mere Raastof. Bearbej- delsen foregaaer baade i Fabrikker, ved Haand værksdrift og, om end i aftagende Grad, ved Husflid. Den egentlige Klæde fabrikation kan føres langt tilbage i Tiden her i Landet, og paa intet Omraade finder man de mer- kantilistiske Principper saa stærkt gennemførte som her. Allerede under Christian den Fjerde træffe vi Regeringens Støtte af Klæde- fabrikationen, men rigtig Fart fik Hjælpen dog først under Chri- stian den Sjette. Han indkaldte fremmede Arbejdere, og Fabrika- tionen gik stærkt frem, dog kun ved Hjælp af store Understøttelser fra Staten i Form af Toldbeskyttelse og ligefremme Laan. I 1737 oprettedes „det almindelige Magasin“, som afkøbte Fabrikkerne de færdige Produkter for at sælge dem til de handlende; men disse foretrak det fremmede Klæde, og Magasinet fik kun en for- svindende Afsætning. Man forhøjede da Tolden, men da de handlende undgik den ved et omfattende Smugleri, vidste Maga- sinet tilsidst ingen anden Udvej end at forlange alt det fremmede Klæde indsendt til sig, for at det kunde blive ombyttet med dansk og derpaa blive sendt ud af Landet; derefter maatte hverken Køb- mænd sælge eller Skræddere sy fremmed Klæde. Da selv dette ikke hjalp, blev det i 1766 paalagt Præsterne at foreholde deres Tilhørere, hvilken Synd Smugleri var, og tilsidst bleve Varerne endog ligefrem paalignede Befolkningen, idet Amtmændene skulde repariere dem paa Købstæderne og derefter i Forbindelse med Byens Øvrighed fordele dem paa de enkelte Købmænd. Men trods