Grundrids af Danmarks Statistik

3 derborg, saaledes at hver Amtsraadskreds har sit Amtsraad, medens Amtmanden er fælles. Under Overøvrighedskredsene er der — i forskelligt Antal for hver enkelt — 129 Underdommerembeder, 70 paa Øerne, 59 i Jylland, hvis Indehavere forestaa Underrets- kredsene (Købstæder, Herreder og Birker, hvoraf flere kunne være samlede under samme Embede). Det sidste Led i Landets Inddeling- er de 1099 Sognekommuner, hvoraf hver enkelt bestaaer af et eller flere Sogne; af egentlige Sogne (deri medregnet de 28 Købstadland- distrikter) findes der i alt ca. 1700. Oldtidens Herredsinddeling har nu kun geografisk Betydning og Middelalderens Lensinddeling kun historisk. I politisk Henseende er Landet delt i 12 Landstings- og 114 Folketingskredse, hvilke sidste i Almindelighed rette sig efter Amtsgrænserne. Af Landstingets 66 Medlemmer vælges de 54 i Kredsene, 12 udnævnes af Kongen (jfr. Valglov af 12. Juli 1867 og Lov om midlertidig Omfordeling af Folketings- valgkredsene af 24. Dec. 1894). En Inddeling af stor praktisk Betydning er den i By og Land. Skelnemærket er her nærmest historisk, idet man til Byer regner Steder med Købstadsrettigheder. Foruden Hoved- staden tæller Landet 67 saadanne Købstæder1). Desuden regnes i Almindelighed — saaledes ogsaa i Grundloven — de seks Handelspladser (Frederiksberg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg, Løgstør og Nørresundby) med deres købstadlignende Forhold med til Landets Bybefolkning. J den senere Tid er der rundt om i Landet opvokset flere bylignende Pladser, som Odder, Struer osv. Disse burde ved de statistiske Oversigter nærmest henregnes under Byerne, men da de i retslig, politisk og administrativ Henseende behandles som Landsbyer, er det i Reg- len ikke muligt i statistiske Oversigter at udsondre dem fra Land- distrikterne. De regnes derfor i det følgende til Landdistrikterne, hvor det modsatte ikke udtrykkelig siges. Den lovgivende Myndighed udøves af Kongen og Rigsdagen i Forening. Statsforfatningen er fastslaaet ved Grundloven af Allinge og Sandvig ere regnede for een. Fra 1/1 1899 kommer hertil Esbjerg, som ved L. 19/3 1898 er bleven Købstad. 1