Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
4 5. Juni 1849 ændret ved den reviderede Grundlov af 28. Juli 1866. Rigsdagen bestaaer af to Kamre, Folketinget og Landstinget. Medens Valgretten til det første ikke er afhængig af nogen Census, er der ved Landstingsvalgene sikret de mere bemidlede en større Indflydelse end den øvrige Del af Befolk- ningen. I Spidsen for Rigets Forvaltning under Kongen og Statsraadet staa de ansvarlige Ministre, og de enkelte Ministerier ere Administrationens Centralorganer. Ministeriernes Antal er for Tiden 9, nemlig: 1) Udenrigsministeriet, hvorunder Diplomati og Konsulatsvæsen, 2) Indenrigsministeriet med Kom- munal- og Fattigvæsen, Næringsvæsen, Indfødsret, Post-, Jærn- bane- og Telegrafvæsen, Veje, Havne og Kanaler, Arbejdstilsyn osv., 3) Landbrugsministeriet med Landvæsenssager, Fiskeri, Skov- og Jagtvæsen, Inddæmninger, Sandflugt, Domæner, Redningsvæsen etc., 4) Justitsministeriet med Justits-, Politi-, Fængselsvæsen, Ægteskabssager, umyndiges Midler, Brand- og Strandingsvæsen, Sundhedspleje og Udskrivnings væsen, offentlige Stiftelser og Len, 5) Krigsministeriet med Forsvarsvæsenet til Lands, 6) Marine- ministeriet med Søforsvaret og dermed beslægtede Institutioner som Lods-, Fyr- og Vagervæsen, Navigationsvæsen, 7) Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, hvorunder Kirke- og Skole- væsen, Universitet, Teater og Musæer, 8) Finansministeriet med Skatte-, Pensions- og Møntvæsen, Statsgælden, Finanshovedkassen, Statistisk Bureau og den administrative Revision, samt endelig 9) Ministeriet for Island med Sager vedrørende denne Landsdel. Fra disse udgaa alle Afgørelser til Besørgelse ved de lokale Myndigheder enten til selvstændig Iværksættelse af disse eller til videre Meddelelse til Borgerne. En stor Del Formaal af mere lokal Natur ere henlagte under Kommunalforvaltningen; som saadanne kunne næv- nes Forsørgelsesvæsen, Vejvæsen, det almindelige Skolevæsen, Medicinalvæsen, Politi- og Næringsvæsen, Havne (udenfor Stats- havnene) samt forskellige helt stedlige Forhold saasom Brolægning, Belysning, Kloaker, Vandvæsen, Brandvæsen, Kødkontrol osv. Det er Kommunerne selv, som i Henhold til nærmere Lovbestemmelse!