Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
5. Juni 1849 ændret ved den reviderede Grundlov af
28. Juli 1866. Rigsdagen bestaaer af to Kamre, Folketinget og
Landstinget. Medens Valgretten til det første ikke er afhængig
af nogen Census, er der ved Landstingsvalgene sikret de mere
bemidlede en større Indflydelse end den øvrige Del af Befolk-
ningen.
I Spidsen for Rigets Forvaltning under Kongen
og Statsraadet staa de ansvarlige Ministre, og de enkelte
Ministerier ere Administrationens Centralorganer. Ministeriernes
Antal er for Tiden 9, nemlig: 1) Udenrigsministeriet, hvorunder
Diplomati og Konsulatsvæsen, 2) Indenrigsministeriet med Kom-
munal- og Fattigvæsen, Næringsvæsen, Indfødsret, Post-, Jærn-
bane- og Telegrafvæsen, Veje, Havne og Kanaler, Arbejdstilsyn
osv., 3) Landbrugsministeriet med Landvæsenssager, Fiskeri, Skov-
og Jagtvæsen, Inddæmninger, Sandflugt, Domæner, Redningsvæsen
etc., 4) Justitsministeriet med Justits-, Politi-, Fængselsvæsen,
Ægteskabssager, umyndiges Midler, Brand- og Strandingsvæsen,
Sundhedspleje og Udskrivnings væsen, offentlige Stiftelser og Len,
5) Krigsministeriet med Forsvarsvæsenet til Lands, 6) Marine-
ministeriet med Søforsvaret og dermed beslægtede Institutioner
som Lods-, Fyr- og Vagervæsen, Navigationsvæsen, 7) Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, hvorunder Kirke- og Skole-
væsen, Universitet, Teater og Musæer, 8) Finansministeriet med
Skatte-, Pensions- og Møntvæsen, Statsgælden, Finanshovedkassen,
Statistisk Bureau og den administrative Revision, samt endelig 9)
Ministeriet for Island med Sager vedrørende denne Landsdel.
Fra disse udgaa alle Afgørelser til Besørgelse ved de lokale
Myndigheder enten til selvstændig Iværksættelse af disse eller til
videre Meddelelse til Borgerne.
En stor Del Formaal af mere lokal Natur ere henlagte
under Kommunalforvaltningen; som saadanne kunne næv-
nes Forsørgelsesvæsen, Vejvæsen, det almindelige Skolevæsen,
Medicinalvæsen, Politi- og Næringsvæsen, Havne (udenfor Stats-
havnene) samt forskellige helt stedlige Forhold saasom Brolægning,
Belysning, Kloaker, Vandvæsen, Brandvæsen, Kødkontrol osv. Det er
Kommunerne selv, som i Henhold til nærmere Lovbestemmelse!