Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Nykøbing p. Sj., og ved Limfjorden samt paa Bornholm. Allerede
i længere Tid er der brudt Kalk ved Fakse, og Fakse Havns
Anlæg tilligemed Banen bevirkede Fremgang for Produktionen,
som navnlig beskæftigede sig med Kalkstenens Tildannelse til
Bygningsmateriale. I 1883 dannedes et stort Aktieselskab, Fakse
Kalkbrud, der driver en betydelig Virksomhed. Forøvrigt træffe
vi rundt om i Landet forskellige Virksomheder, der beskæftige sig
med Kalkens Brydning og Brænding; navnlig kan nævnes Dav-
bjærg og Mønsted Kalkgruber. Kalkværker drives ogsaa i For-
bindelse med Teglværker, ligesom der ved Sukkerfabrikkerne bræn-
des Kalk. — Cementfabrikationen har spillet en vis Rolle
paa Bornholm, men er nu opgivet derovre. Derimod findes der
Cementfabrikker ved Ringsted, Mariager, Aalborg og Rødvig. —
Endelig maa nævnes Kridtslæmmerier og Bornholms betydelige
Granitindustri. Stenhuggeri er en ret almindelig Virksomhed.
Kemisk Industri er ikke af stor Betydning her hjemme;
de fleste kemiske Præparater indføres. Dog findes der en ret
omfattende Fabrikation af farmaceutiske Produkter, saaledes kan
nævnes Benzons Fabrik i København og Lotzes i Odense. I
Forbindelse hermed skal anføres en betydelig Frembringelse af
Smørfarve, Ostefarve og Osteløbe, som dels finder stor Afsæt-
ning til Brug ved Mejeridriften her i Landet, dels udføres til
Udlandet. — Forbruget af kunstig Gødning er steget meget
stærkt, men som tidligere set fyldestgøres Behovet for en Del fra
Udlandet. Af indenlandske Fabrikker kan nævnes Fredens Mølle,
der begyndte som Svovlsyrefabrik, Oliemølle og Sæbefabrik, men
senere ogsaa er gaaet over til at producere kunstig Gødning.
Tændstik fabrikationen. Efter at Strygestikkerne vare
bievne opfundne i 1833, fik de hurtig Indpas her i Landet. Ved
en Lov af 1874 forbødes det imidlertid at forfærdige og for-
handle. saadanne Tændstikker, i hvis Tændsats der var hvidt
Fosfor, eller overhovedet saadanne, der kunne afstryges andetsteds
end paa dertil indrettede Strygeplader. Oprindelig var det for en
væsentlig Del fra Sverrig (Jönköping), at Tændstikkerne kom, men
den indenlandske Fabrikation har navnlig i den nyeste Tid taget
et meget stort Opsving, og der findes nu fem store fabriksmæssigt