Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
139 drevne Virksomheder her i Landet, der beskæftige mange Arbej- dere, hovedsagelig Kvinder og Børn, og samtidig er Indførselen fra Sverrig aftaget. Gasfabrikationen drives nu efterhaanden i alle Landets større Kommuner og gaaer ud paa Fremstilling af Gas til Belysning, Kogning og industrielt Brug. I Reglen drive Kommunerne selv Virksomheden, som for de fleste er et værdifuldt Aktiv, idet Beboerne paa denne Maade ad indirekte Vej komme til at bidrage gennem Overskudet til Kommunens almindelige Fornødenheder. Dog drives Virksomheden i flere af Kommunerne af et privat Aktieselskab „Det danske Gaskompagni,“ der betaler en Afgift til Kommunen. Som Biprodukter ved denne Fabrikation skal nævnes Kok es og Tjære. Christiansholms Fabrikker driver Kokes- fabrikation i Forbindelse med Tjæretilvirkning og Saltraffinering. — Oliemøller fandtes allerede her i Landet i det 17de Aar- hundrede, og bleve begunstigede ved Toldlettelser. I det 19de Aarhundrede tiltog de i Antal, da Olien fandt mere og mere Anvendelse til Belysning. Men da Gas, Petroleum og Elektricitet kom frem, gik Slagning af Raps stærkt tilbage, ligesom det med Raps besaaede Areal gik ned til næsten intet. Oliemøllerne, som nu kun drives fabriksmæssigt, ere derfor hovedsagelig henviste til Slagning af Hørfrø, hvorved der indvindes Hørfrøkager, som anven- des i Landbruget; dog indføres der ogsaa en Del heraf fra Udlandet. Lysfabrikationen, (oprindelig en Husindustri), er ogsaa gaaet stærkt tilbage ved de nyere Belysningsmidlers Fremtrængen; der findes 3 Stearinlysfabrikker; de største ere Holmblads Fabrik og Asp’s, hvilken sidste bruger indført Stearinmasse. -— Soda- fabrikationen efter almindelige Metoder blev tidligere hemmet ved Told paa Salt; en Lov af 1878 frigiver dog Saltet, naar det anvendes i Sodafabrikationen. Paa Fabrikken Øresund fremstilledes Soda af Kryolit; Raastoffet kommer fra Ivigtut i Grønland og var kendt i det 18de Aarhundrede, men dets industrielle Betydning blev først paavist af Professor Julius Thomsen, som mod en Afgift til „Grønlandske Handel“ fik Privilegium paa Brydningen; dette blev senere overdraget til et Aktieselskab „Øresund“, der tillige har drevet Svovlsyrefabrikation. Merindførselen af Soda udgjorde i 1897 c.