Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
146 Erhverv: Antal Virksomheder Malerforretn........................................ 2 100 Bog- og Stentrykkeri.................................. 400 Trikotagetilvirkn..................................... 600 Mølleri............................................. 2 800 Ølbryggeri............................................ 350 Slagteri............................................ 3 000 Antal Arbejdere 4 200 3 700 3 400 3 400 3 000 2 800 I disse 20 Grupper vare af samtlige 176 000 Arbejdere de 118 000, eller 67 pCt., beskæftigede. Vil man foretage en Son- dring mellem By og Land, vil man ogsaa heraf se, at Arbejder- antallet pr. Virksomhed i Almindelighed er meget ringe paa Landet. I Særdeleshed have følgende Haandværk Udbredelse paa Landet: Mølleri, Slagteri, Mejeri, Teglværker, Grovsmede, Haandvævning foruden de forskellige Bygningsvirksomheder. — Af Tabellen frem- gaaer iøvrigt, hvor mange Arbejdere der gennemsnitlig kommer pr. Virksomhed. Flest kommer der ved Jordarbejde, Jærnbanebygning o. lign., derefter følge Jærnstøberi, Maskinforretning og Jærnskibs- byggeri (af Jærnskibsbyggerier findes 4, hvoraf de 3 beskæftige 3 200 Arbejdere), endvidere Tobaksfabrikker, Teglværker, Bogtrykkerier og Ølbryggerier. Af enkelte Industrier, som hver for sig har et meget højt gennemsnitligt Arbejderantal, kunne nævnes Sukkerraffinaderier (100 Arbejdere gsnlt.), Papirfabrikker (90), Glasvarefabrikker (80). De Virksomheder, som mest ere forsynede med mekanisk Bevægkraft, ere Møllerne, Spinderierne, Mejerierne, Jærnstøberierne og Brændevinsbrænderierne; af samtlige 7 144 Virksomheder med mekanisk Bevægkraft høre 4 374 ind under ovennævnte Industrier. Arbejdslønnen i Industrien. Man kan sondre mellem den nominelle og den reelle Arbejdsløn. Den første angiver Lønnen i Penge, den anden, der forøvrigt kan være vanskelig at beregne, udtrykker den Vare- mængde, Arbejderen kan købe for sin Løn. Ere Priserne paa Livsfornødenhederne f. Eks. stigende, medens Arbejderen oppe- bærer den samme Pengeløn for sit Arbejde, er den nominelle Løn uforandret, men den reelle Løn synkende. Endvidere maa