Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Erhverv:
Antal
Virksomheder
Malerforretn........................................ 2 100
Bog- og Stentrykkeri.................................. 400
Trikotagetilvirkn..................................... 600
Mølleri............................................. 2 800
Ølbryggeri............................................ 350
Slagteri............................................ 3 000
Antal
Arbejdere
4 200
3 700
3 400
3 400
3 000
2 800
I disse 20 Grupper vare af samtlige 176 000 Arbejdere de
118 000, eller 67 pCt., beskæftigede. Vil man foretage en Son-
dring mellem By og Land, vil man ogsaa heraf se, at Arbejder-
antallet pr. Virksomhed i Almindelighed er meget ringe paa Landet.
I Særdeleshed have følgende Haandværk Udbredelse paa Landet:
Mølleri, Slagteri, Mejeri, Teglværker, Grovsmede, Haandvævning
foruden de forskellige Bygningsvirksomheder. — Af Tabellen frem-
gaaer iøvrigt, hvor mange Arbejdere der gennemsnitlig kommer pr.
Virksomhed. Flest kommer der ved Jordarbejde, Jærnbanebygning
o. lign., derefter følge Jærnstøberi, Maskinforretning og Jærnskibs-
byggeri (af Jærnskibsbyggerier findes 4, hvoraf de 3 beskæftige 3 200
Arbejdere), endvidere Tobaksfabrikker, Teglværker, Bogtrykkerier og
Ølbryggerier. Af enkelte Industrier, som hver for sig har et meget
højt gennemsnitligt Arbejderantal, kunne nævnes Sukkerraffinaderier
(100 Arbejdere gsnlt.), Papirfabrikker (90), Glasvarefabrikker (80).
De Virksomheder, som mest ere forsynede med mekanisk
Bevægkraft, ere Møllerne, Spinderierne, Mejerierne, Jærnstøberierne
og Brændevinsbrænderierne; af samtlige 7 144 Virksomheder med
mekanisk Bevægkraft høre 4 374 ind under ovennævnte Industrier.
Arbejdslønnen i Industrien.
Man kan sondre mellem den nominelle og den reelle
Arbejdsløn. Den første angiver Lønnen i Penge, den anden, der
forøvrigt kan være vanskelig at beregne, udtrykker den Vare-
mængde, Arbejderen kan købe for sin Løn. Ere Priserne paa
Livsfornødenhederne f. Eks. stigende, medens Arbejderen oppe-
bærer den samme Pengeløn for sit Arbejde, er den nominelle
Løn uforandret, men den reelle Løn synkende. Endvidere maa