Grundrids af Danmarks Statistik

147 sondres mellem Aarsfortjenesten og daglig Fortjeneste. Den første kan være lille, selv om den daglige Indtægt er høj, fordi Arbejderen maa gaa ledig en stor Del af Aaret. Endelig kan der tales om Akkordløn eller Dagløn; den førstnævnte vil i Reglen være noget højere end den sidste. Da disse forskellige Begreber ikke altid kunne holdes helt ude fra hverandre, er det ikke let at tilvejebringe en god Statistik over Arbejdslønnen. Der foreligger Oplysning om Arbejdslønnen i Landets Byer fra Aaret 1892, for Københavns Vedkommende indsamlet af Sta- dens statistiske Kontor, for Købstæderne (efter Indenrigsministeriets Foranstaltning) af de stedlige Myndigheder, som oftest Politiet. For København omfatter Undersøgelsen 72 Fag og angiver Maksimums-, Minimums- og Gennemsnitsdaglønnen (sidstnævnte forstaaet som den Dagløn, de fleste faa) saavel ved Dagløns- som ved Akkordarbejde. Som Hovedresultat fremkommer, at den nominelle gsntl. Aarsfbrtjeneste ved fuld Beskæftigelse i 300 Arbejdsdage for en Svend udgjorde c. 1000 Kr. om Aaret, for Arbejdsmænd c. 780 Kr., (henholdsvis c. 3^3 og 2x/2 Kr. om Dagen). Kvindernes Aarsfortjeneste er anslaaet til gennemsnitlig 440 Kr. I Sammenligning med Opgivelserne 10 Aar før var Lønnen stegen med c. 10 pCt., men da samtidig Prisen paa Arbejdernes Fornødenheder var gaaet et Par Procent ned, og Arbejdstiden var bleven forkortet, kan den reelle Stigning i de 10 Aar paa det nærmeste sættes til 20 pCt. Selvfølgelig viser der sig store Forskelligheder paa Lønnen indenfor de enkelte Fag, lavest stod Kurvemagere og Skomagere, der kun opnaaede en Løn af 2x/2 og 23/4 Kr. om Dagen, medens Malere opnaaede 4 Kr. og Ovnsættere endog 5 Kr. daglig; disse Forskelligheder maa for en ikke ringe Del tilskrives den forskellige Arbejdsledig- hed, som er stor indenfor de to sidste Fag, medens de to første have regelmæssigt Arbejde hele Aaret rundt. Som Bevis paa Ulighederne indenfor de enkelte Fag skal anføres, at blandt Mu- rerne var der 7 pCt., som kun havde 6—800 Kr. aarlig, men lige saa mange, der havde over 1300 Kr. Noget lignende gældet Bogtrykkerne, hvis Løn varierede mellem 18 og 32 Kr. ugentlig. Grunden hertil er at søge i den forskellige Dygtighed og Uddan- 10*