Grundrids af Danmarks Statistik

149 V. Handel og Omsætning. Handelens Udvikling. Medens Lovgivningen nu i alt væsentligt tillader Handels- standen at røre sig frit, idet den er gaaet ud fra den Anskuelse, at den frie Konkurrence ordner Sagen paa den bedste Maade saavel for Forbrugerne som for de handlende selv, har dette ingenlunde altid været Tilfældet. Ved den ovenfor givne Frem- stilling af Industriens Udvikling er det blevet paavist, hvorledes de merkantilistiske Ideer om at skabe Landet „en gunstig Han- delsbalance“ medførte Indførelsen af forskellige Foranstaltninger til Industriens Fremme gennem Toldpaalæg og ligefremme Forbud. Dette maatte selvfølgelig i høj Grad influere paa Handelens Stilling og hemme denne i dens naturlige Kald: ved Henvendelse paa de fordelagtigste Markeder at skaffe Kunderne saa gode og billige Varer som muligt, og paa den anden Side aabne de bedste Af- sætningsmuligheder for Landets egne Frembringelser. Allerede i Toldrullen af 1651 kom Merkantilismen frem her i Landet ; den gik ud paa at formindske Indførselen af fremmede Varer og formindskede dermed Handelen, og disse Hindringer vedblev i de følgende Toldlove. Under Christian den Femtes Regering søgte man vel „for Commertiens frie og ubehindiede Løb“ at indføre en Del Lettelser i den udenlandske Omsætning, saaledes ved Toldlovene af 1683 og 1691, men den større Fiihed holdt sig kun kort; alt eftersom man mente, at en eller anden Industris Udvikling ønskeliggjorde hemmende Forholdsregler over- for Udlandets Konkurrence, indførtes saadanne, som tidligere er set, indtil endelig Hindringerne kulminerede ved Toldlovene af 1762 og 1768. Men da fandtes der ogsaa Indførselsforbud mod c. 50 Vareklasser, omfattende alle de Ting, som der var Mulighed for at producere her i Landet, ligesom der var Udførselstold paa 9 å 10 store Klasser af vore egne Raaprodukter. At Vareind- førselen under 'Saadanne Forhold maatte blive ret betydningsløs, siger sig selv; imidlertid forbød Landets naturlige Forhold at