Grundrids af Danmarks Statistik

150 frembringe forskellige Slags Varer, saaledes Kolonialvarer, Metaller etc., og af saädanne indførtes en Del, ligesom der iøvrigt dreves et vidtstrakt Smugleri med de forbudte Varer. Den samlede Ind- førselsværdi i Midten af det 18de Aarhundrede opgives til 2 å 3 Mill. Rigsdaler Courant (6,4 å 9,6 Mill. Kr.) foruden Indsmug- lingen, der paa hin Tid omfattede overordentlig betydelige Beløb. De vigtigste Indførselsvarer vare Tobak, Kaffe, Vin, Salt, Kul, Tømmer, Jærn og Jærnvarer, Sukker; men navnlig af Kolonial- varer var Forbruget meget ringe i Sammenligning med Nutidens, thi dengang brugtes saadanne Varer hovedsagelig kun af de mere vel- stillede, medens Forbruget nu har gennemtrængt samtlige Befolk- ningsklasser. I Indførselen spillede Tyskland, Holland og Rusland en større Rolle end i Nutiden, England en langt mindre; ogsaa Forbindelsen med oversøiske Steder var større end nu paa Grund af Kompagniernes Virksomhed. — Udførselens samlede Værdi opgøres til 2 Mill. Rd. C. (6,4 Mill. Kr.), og den Forskel, som der var mellem Ind- og Udførselens Værdi, forsaavidt man kan stole paa Tallene, blev niere end dækket ved Importørernes Fortjeneste, Skibs- fragter og Øresundstolden. Paa Grund af Udførselstolden m. v. ud- smugledes der iøvrigt ogsaa betydelige Mængder. Der udførtes en Del Korn, og Danmarks Monopol paa at forsyne det søndenfjeldske Norge hermed spillede en vis Rolle; men Kornhandelen var iøvrigt underkastet vekslende og ublide Kaar. Efter Høstens Udfald bleve Toldsatserne hyppigt forandrede, og snart var der Indførsels- told eller Forbud mod Indførsel, snart Udførselstold eller Forbud mod Udførsel, idet Hovedhensynet stadig var Industriens Tarv, ja i de 100 Aar efter 1672 blev Korntolden endog forandret 7 5 Gange. Udførselen af Kreaturer havde omtrent lige saa stor Be- tydning som Kornudførselen, hvortil ikke mindst den Omstændighed •bidrog, at Kreaturerne transporterede sig selv, hvilket under Da- tidens tarvelige Kommunikationsforhold var af stor Betydning. Udførselen af Heste var stor, og det samme gjaldt Øksne. Disse, sidste gik mest til Holland, men da Regeringen i 1718 forhøjede Udførselstolden, kom Hollænderne ikke mere herop, og det hjalp ikke, at Tolden igen nedsattes; de tyske Prangere, som kom i Stedet, bød langt fra saa gode Priser. Da dertil yderligere kom