Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
Kvægpest, tabte Øksneudførselen mere og mere sin Betydning og
sank ned til en Ubetydelighed. I Stedet udførtes en Del Svin og
Flæsk, medens Smørudførselen var ganske forsvindende; endelig
kan nævnes Udførsel af Huder og Ost. Det var væsentlig fra
Jylland, at Udførselen til Udlandet fandt Sted; Øernes Produkter
afsattes til Hovedstaden og delvis til Norge. Foruden Landbrugs-
produkter udførtes en Del Fisk, Østers, Bøger, Handsker, Knip-
linger, lidt Manufakturvarer, Fajance, Jydepotter osv. — Køben-
havn spillede en ganske dominerende Rolle i vor udenlandske
Omsætning, hvilket dels dens Størrelse dels Regeringens specielle
Begunstigelser medførte; saaledes havde Byen udelukkende Oplags-
ret for de 4 Species (Vin, Brændevin, Salt og Tobak), og naar
disse Varer tilførtes andre Byer, svaredes der kun Vs af den
Told og Konsumtion, der betaltes, naar de tilførtes andet Steds
fra. Indtægten ved Københavns Toldsted var da ogsaa 4 Gange
saa stor som ved samtlige Provinskøbstæders. Udførselen foregik
derimod i større Grad direkte fra Provinsbyerne. Købstædernes
Handel var kun ringe; dels fik de næsten alle deres Varer fra
Hovedstaden, dels indskrænkede deres Virksomhed sig mest til at
forsyne de omboende Landboere med de faa Fornødenheder, disse
havde behov. ' Paa Landet var al Handel forbudt. De største
Provinsbyer vare Aalborg, et Centrum for Nordjyllands Handel,
Helsingør (paa Grund af Øresundstolden) og Odense.
En betydelig Rolle i Handelsomsætningen spillede den saakaldte
„store Handel og Skibsfart“, som beskæftigede sig med Skibs-
farten paa vore Kolonier og andre oversøiske Steder; denne blev
snart dreven af Staten selv, snart af monopoliserede Kompagnier,
hvilke Staten gav store Privilegier. I og for sig var dette en ret
hensigtsmæssig Form, da hine Tiders langt kostbarere Maade at
drive Handel paa krævede stor Kapitalmagt, ligesom en saadan
ogsaa var nødvendig for at imødegaa Angreb fra Sørøvere
og vinde Fodfæste paa de fremmede Pladser. Under gunstige
Forhold tilførtes der ogsaa Landet store Rigdomme, navnlig
naar Krigsforhold mellem Staterne vanskeliggjorde disses egen
Forbindelse med de fremmede Verdensdele. — Allerede under
Christian den Fjerde oprettedes 1616 et dansk-ostindisk