Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
151 Kvægpest, tabte Øksneudførselen mere og mere sin Betydning og sank ned til en Ubetydelighed. I Stedet udførtes en Del Svin og Flæsk, medens Smørudførselen var ganske forsvindende; endelig kan nævnes Udførsel af Huder og Ost. Det var væsentlig fra Jylland, at Udførselen til Udlandet fandt Sted; Øernes Produkter afsattes til Hovedstaden og delvis til Norge. Foruden Landbrugs- produkter udførtes en Del Fisk, Østers, Bøger, Handsker, Knip- linger, lidt Manufakturvarer, Fajance, Jydepotter osv. — Køben- havn spillede en ganske dominerende Rolle i vor udenlandske Omsætning, hvilket dels dens Størrelse dels Regeringens specielle Begunstigelser medførte; saaledes havde Byen udelukkende Oplags- ret for de 4 Species (Vin, Brændevin, Salt og Tobak), og naar disse Varer tilførtes andre Byer, svaredes der kun Vs af den Told og Konsumtion, der betaltes, naar de tilførtes andet Steds fra. Indtægten ved Københavns Toldsted var da ogsaa 4 Gange saa stor som ved samtlige Provinskøbstæders. Udførselen foregik derimod i større Grad direkte fra Provinsbyerne. Købstædernes Handel var kun ringe; dels fik de næsten alle deres Varer fra Hovedstaden, dels indskrænkede deres Virksomhed sig mest til at forsyne de omboende Landboere med de faa Fornødenheder, disse havde behov. ' Paa Landet var al Handel forbudt. De største Provinsbyer vare Aalborg, et Centrum for Nordjyllands Handel, Helsingør (paa Grund af Øresundstolden) og Odense. En betydelig Rolle i Handelsomsætningen spillede den saakaldte „store Handel og Skibsfart“, som beskæftigede sig med Skibs- farten paa vore Kolonier og andre oversøiske Steder; denne blev snart dreven af Staten selv, snart af monopoliserede Kompagnier, hvilke Staten gav store Privilegier. I og for sig var dette en ret hensigtsmæssig Form, da hine Tiders langt kostbarere Maade at drive Handel paa krævede stor Kapitalmagt, ligesom en saadan ogsaa var nødvendig for at imødegaa Angreb fra Sørøvere og vinde Fodfæste paa de fremmede Pladser. Under gunstige Forhold tilførtes der ogsaa Landet store Rigdomme, navnlig naar Krigsforhold mellem Staterne vanskeliggjorde disses egen Forbindelse med de fremmede Verdensdele. — Allerede under Christian den Fjerde oprettedes 1616 et dansk-ostindisk