Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
bleven genoplivet, idet de forskellige Nationer saa at sige for-
anstalte Kapløb for at udvide deres „Interessesfærer“ og derved
skaffe sig Markeder for deres Varer. Danmarks Kolonialomraade
er ikke blevet udvidet (tværtimod bortsolgtes Kolonierne i Ostindien
1845), men her kan dog nævnes Oprettelsen af det østasiatiske
Kompagni (1897) med det Formaal at skaffe direkte Forbindelse
mellem Frihavnen og Østasien, navnlig Siam. Handelen er i et
privat Aktieselskabs Hænder uden direkte Støtte fra Statens Side.
Handelen paa Island og Finmarken var i Størstedelén af
det 18de Aarhundrede overladt forskellige Kompagnier som Mono-
pol, hvilket ingenlunde var til Fordel for Beboerne, som baade
fik slette Varer og maatte betale dem dyrt. Som Følge af de
stadige Klager maatte Staten tilsidst overtage Handelen paa Island,
som den drev med store Tab, indtil den endelig i 1786 frigaves
for alle danske Undersaatter. Først ved Lov af 1854 fik fremmede
lige Adgang med de danske i Handelen paa Island. Handelen
paa Færøerne dreves af Staten som Monopol; imidlertid var den
kun ubetydelig; det vedvarede indtil Handelens Frigivelse fra 1856.
Handelen paa Grønland dreves snart af private snart af Kom-
pagnier som Monopol, indtil Staten overtog den i 17 74. Siden
den Tid har Staten stadig drevet denne Handel, væsentlig af
Humanitetshensyn, da man mener, at den fri Konkurrence mellem
Nationerne hurtigt vilde føre til Eskimoernes Udryddelse, saaledes
som det var Tilfældet med Indianerne. Handelen har i den seneste
Tid givet et ret betydeligt Underskud (1892/93—96/97 gennemsnitlig
187 000 Kr.). — Overfor ingen af de andre Kolonier viste den mer-
kantile Politik sig saa tydeligt som ved de dansk-vestindiske
Øer, hvor Moderlandet stadig forbeholdt sig store Forrettigheder.
I Særdeleshed kom dette frem med Hensyn til den frugtbaresie af
Øerne: St. Croix, hvis Produkter kun maatte føres til Danmark.
I 1823 blev det dog tilladt at føre Sukker andre Steder hen, og
ved Love af 1833 og 34 frigaves Handelen paa St. Croix. Dog
var der tilstaaet Moderlandet visse Begunstigelser, men denne
Differentialtold hævedes i 1862.
Følgen af de her fremstillede Forhold blev, at Danmarks
Handel tog et betydeligt Opsving i det 18de Aarhundredes sidste