Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Anlægget er medgaaet 17 å 18 Mill. Kr. — Samtidig ophævedes
Havneafgiften i Københavns Havn for udgaaende Skibe, og i Ste-
det for Afgiften for indgaaende er der ved Frihavnens Aabning i
Københavns Havn indført en Vareafgift, som ogsaa erlægges af
de fra Frihavnen paa Toldterritoriet indførte Varer.
Den nu ophævede Skibsafgift blev indført ved Toldloven
af 1863 som Afløser for forskellige ældre Afgifter, der hvilede
paa Skibsfarten (Lastepenge, Fyrpenge osv.). Paa samme Maade
var ogsaa i tidligere Tider Transporten til Lands behæftet med
en Afgift, de saakaldte Mi le penge, der dog alt hævedes 1829.
Skibsafgiften hvilede i sin Oprindelse saavel paa den indgaaende
som den udgaaende Skibsfart baade i indenrigsk og udenrigsk
Fart; for den indenrigske Fart ophævedes den 1879, derefter fol-
den udgaaende udenrigske Fart i 1887, og endelig bortfaldt den
for den indgaaende udenrigske Fart samtidig med Frihavnens
Aabning; den indbragte c. 1 Mill. Kr. om Aaret. — Paa den
anden Side er den danske Skibsfart paa Udlandet beskattet
gennem den saakaldte Konsulatafgift ifølge Lov af 14.
April 1893. Medens Konsulatafgiften tidligere betaltes i den
fremmede Havn, bestemtes det i 1893, at denne skulde bortfalde,
og i Stedet skulde alle danske Handelsskibe paa 50 R. T. og der-
over, som gaa i udenrigsk Fart, betale en aarlig Afgift af 1 Kr.
pr. R. T., forsaavidt det er Dampskibe, 34 Øre, hvis det er Sejlskibe.
Denne Afgift indbringer c. 200 000 Kr. om Aaret og anvendes
til Dækning af Konsulatudgifterne, navnlig til Udsendelsen af
danske Konsuler paa de vigtigste Handelspladser for at vaage
over det danske Næringsvæsens Interesser.
Der er saaledes i Aarhundredets Løb indført betydelige Let-
telser i vor udenrigske Omsætning, og om end Toldloven, navnlig
fordi den spreder sig paa saa overordentlig mange Omraader,
virker hemmende paa Omsætningen med Udlandet, er der paa den
anden Side, som ovenfor set, truffet mange Foranstaltninger til
Lettelse for Handelsstanden. Den Told, der erlægges, er ens for
alle Stater, saaledes at en speciel Begunstigelse, der maatte blive
tilstaaet et enkelt Land for at opnaa en Handelstraktats Afslutning,
ogsaa kommer til at gælde alle andre Lande (jfr. Nedsættelsen af