Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
158 Anlægget er medgaaet 17 å 18 Mill. Kr. — Samtidig ophævedes Havneafgiften i Københavns Havn for udgaaende Skibe, og i Ste- det for Afgiften for indgaaende er der ved Frihavnens Aabning i Københavns Havn indført en Vareafgift, som ogsaa erlægges af de fra Frihavnen paa Toldterritoriet indførte Varer. Den nu ophævede Skibsafgift blev indført ved Toldloven af 1863 som Afløser for forskellige ældre Afgifter, der hvilede paa Skibsfarten (Lastepenge, Fyrpenge osv.). Paa samme Maade var ogsaa i tidligere Tider Transporten til Lands behæftet med en Afgift, de saakaldte Mi le penge, der dog alt hævedes 1829. Skibsafgiften hvilede i sin Oprindelse saavel paa den indgaaende som den udgaaende Skibsfart baade i indenrigsk og udenrigsk Fart; for den indenrigske Fart ophævedes den 1879, derefter fol- den udgaaende udenrigske Fart i 1887, og endelig bortfaldt den for den indgaaende udenrigske Fart samtidig med Frihavnens Aabning; den indbragte c. 1 Mill. Kr. om Aaret. — Paa den anden Side er den danske Skibsfart paa Udlandet beskattet gennem den saakaldte Konsulatafgift ifølge Lov af 14. April 1893. Medens Konsulatafgiften tidligere betaltes i den fremmede Havn, bestemtes det i 1893, at denne skulde bortfalde, og i Stedet skulde alle danske Handelsskibe paa 50 R. T. og der- over, som gaa i udenrigsk Fart, betale en aarlig Afgift af 1 Kr. pr. R. T., forsaavidt det er Dampskibe, 34 Øre, hvis det er Sejlskibe. Denne Afgift indbringer c. 200 000 Kr. om Aaret og anvendes til Dækning af Konsulatudgifterne, navnlig til Udsendelsen af danske Konsuler paa de vigtigste Handelspladser for at vaage over det danske Næringsvæsens Interesser. Der er saaledes i Aarhundredets Løb indført betydelige Let- telser i vor udenrigske Omsætning, og om end Toldloven, navnlig fordi den spreder sig paa saa overordentlig mange Omraader, virker hemmende paa Omsætningen med Udlandet, er der paa den anden Side, som ovenfor set, truffet mange Foranstaltninger til Lettelse for Handelsstanden. Den Told, der erlægges, er ens for alle Stater, saaledes at en speciel Begunstigelse, der maatte blive tilstaaet et enkelt Land for at opnaa en Handelstraktats Afslutning, ogsaa kommer til at gælde alle andre Lande (jfr. Nedsættelsen af