Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Landets Beskaffenhed.
Med Undtagelse af Bornholm, der har samme Natur som
den skandinaviske Halvø, hører Danmark til den mellemeuropæiske
Slette og er et fuldstændigt Lavland; dette er dog ikke at forstaa
paa den Maade, at Landet er et fladt Sletteland, tværtimod er
Terrænet stærkt kuperet, og Bakker og Dale afløse hinanden; kun
i den vestlige Del af Jylland, paa Hederne, og enkelte Steder paa
Øerne findes større flade Plateauer. • Paa den anden Side findes
heller ikke egentlig samlede Højdedrag; helt uregelmæssige ere
Bakkestrøgene lejrede paa Øerne, derimod har man villet finde
en mere sammenhængende Kæde i Jylland, der gaaer under Navnet
af „den jydske Højderyg“, og som danner Vandskelslinien mel-
lem Øst og Vest; nyere Maalinger have imidlertid bevirket, at
man har maattet forlade Teorien om et sammenhængende Højde-
drag; Bakkerne findes dog fortrinsvis samlede i Halvøens østlige
og mellemste Del. Det højeste Punkt, som findes øst for Hoved-
vandskellet, er Ejer Bavnehøj 547 Fod (172 M.); flere
Punkter i Himmelbjærgsegnen naa lidt over 500 Fod. Paa Sjæl-
land er det højeste Punkt Gyldenløves Høj i Sorø Amt 402 Fod
(126 M.), paa Fyn Frøbjærg Bavnehøj 418 Fod (131 M.), paa
Bornholm Rytterknægten 516 Fod (162 M.) Lolland-Falster ere
ubetinget de laveste og fladeste af de større Øer; det højeste
Punkt, som findes paa Falster, er kun 139 Fod (431/2 M.)> paa
Lolland naaer end ikke noget Punkt 100 Fod.
Vandløbene ere smaa paa Grund af Landets ringe Ud-
strækning og uregelmæssige Højdeforhold; de ere i Virkelig-
heden kun Bække og Aaer, som have liden Betydning for Skibs-
farten, og ikke heller kunne have synderlig megen Vandkraft til
Brug for Industrien. Størst Betydning har Gudenaaen, der ud-
springer et Par Mil nord for Vejle og falder ud i Randers Fjord;
den er ca. 19 Mil lang og har en nordlig Retning ligesom Skive
Aa, medens de øvrige Aaer i Jylland mest gaa i østlig eller
vestlig Retning; af saadanne kunne nævnes Kongeaaen, der paa
et større Stykke i Midten af Laudet danner Grænsen til Slesvig,