Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
6 Landets Beskaffenhed. Med Undtagelse af Bornholm, der har samme Natur som den skandinaviske Halvø, hører Danmark til den mellemeuropæiske Slette og er et fuldstændigt Lavland; dette er dog ikke at forstaa paa den Maade, at Landet er et fladt Sletteland, tværtimod er Terrænet stærkt kuperet, og Bakker og Dale afløse hinanden; kun i den vestlige Del af Jylland, paa Hederne, og enkelte Steder paa Øerne findes større flade Plateauer. • Paa den anden Side findes heller ikke egentlig samlede Højdedrag; helt uregelmæssige ere Bakkestrøgene lejrede paa Øerne, derimod har man villet finde en mere sammenhængende Kæde i Jylland, der gaaer under Navnet af „den jydske Højderyg“, og som danner Vandskelslinien mel- lem Øst og Vest; nyere Maalinger have imidlertid bevirket, at man har maattet forlade Teorien om et sammenhængende Højde- drag; Bakkerne findes dog fortrinsvis samlede i Halvøens østlige og mellemste Del. Det højeste Punkt, som findes øst for Hoved- vandskellet, er Ejer Bavnehøj 547 Fod (172 M.); flere Punkter i Himmelbjærgsegnen naa lidt over 500 Fod. Paa Sjæl- land er det højeste Punkt Gyldenløves Høj i Sorø Amt 402 Fod (126 M.), paa Fyn Frøbjærg Bavnehøj 418 Fod (131 M.), paa Bornholm Rytterknægten 516 Fod (162 M.) Lolland-Falster ere ubetinget de laveste og fladeste af de større Øer; det højeste Punkt, som findes paa Falster, er kun 139 Fod (431/2 M.)> paa Lolland naaer end ikke noget Punkt 100 Fod. Vandløbene ere smaa paa Grund af Landets ringe Ud- strækning og uregelmæssige Højdeforhold; de ere i Virkelig- heden kun Bække og Aaer, som have liden Betydning for Skibs- farten, og ikke heller kunne have synderlig megen Vandkraft til Brug for Industrien. Størst Betydning har Gudenaaen, der ud- springer et Par Mil nord for Vejle og falder ud i Randers Fjord; den er ca. 19 Mil lang og har en nordlig Retning ligesom Skive Aa, medens de øvrige Aaer i Jylland mest gaa i østlig eller vestlig Retning; af saadanne kunne nævnes Kongeaaen, der paa et større Stykke i Midten af Laudet danner Grænsen til Slesvig,