Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
7 Vardeaa, Skjernaa og Holstebroaa (eller Storaa). Paa Sjælland er Suseaa, der falder ud i Næstved Fjord, det betydeligste Vand- løb og paa Fyn: Odense Aa, som er ca. 8 Mil lang. Landet er meget rigt paa Indsøer, og dette er da navnlig Tilfældet med Sjælland og Jylland; men ogsaa om disse gælder det, at de kun ere af ringe Udstrækning; den største Arre Sø, som endog i Forhold til de andre er uforholdsmæssig stor, er kun 3/4 Kvadratmil. De fleste og største Indsøer findes i det nordlige og vestlige Sjælland (Arre-, Esrom-, Fure-, Tis- og Ba- velsc Sø) samt i Egnen omkring Himmelbjærget i Jylland (Him- melbjærgsøerne, hvor Mossø er den største, og Skanderborg Sø). Den samlede Søplan opgives nu til ca. 8 Mil, men heri er saa ikke medtaget de mindre Søer og Vandløb, som ligge inden- for et Sogns Grænser og ere medtagne i det matrikulerede Areal; af Søplanen ligger ca. 3,7 Mil paa Øerne, 4,3 Mil i Jylland. Søplanen maa for øvrigt være aftaget ret betydeligt i Størrelse i den nyere Tid, hvilket væsentlig skyldes en Del Inddæmningsfore- tagender, hvorved betydelige Arealer ere indvundne for Ager- bruget. Dette er af saa megen større Betydning, som Søerne kun i ringe Grad tjene produktive Formaal til Nytte; det Fiskeri, der drives i vore Søer, er af ringe Udstrækning. Hvad de geologiske Forhold angaaer, er Underlaget for de senere Dannelser dels 1) Skrivekridt, dels 2) nyere Kridt og endelig 3) Jordlag, som henhøre til Tertiærdannelserne. 1) Skrive- kridt er den ældste Dannelse; det kan iagttages i Møens og Stevns Klinter, ved Mariager og Aalborg samt i Thy og paa Mors. Kridtet har en ikke ringe teknisk Anvendelse, saa- ledes til Cement (Aalborg, Mariager). 2) Det nyere Kridt, som er af omtrent lige saa stor Udstrækning som Skrivekridtet, har forskellige Navne som Faksekalk, Blegekridt, Saltholmskalk og Limsten. Det egner sig fortrinligt til Kalkbrænding, især Fakse- kalken, som benyttes i stor Udstrækning; nogle Kalkværker an- vende Saltholmskalken (Frederiksholm paa Sjælland, Grenaa i Jylland), andre Blegekridtet (Mønsted og Davbjærg i Jylland); Limstenen i Stevns Klint er et udmærket Bygningsmateriale. Endelig ere 3) Tertiær- eller Brunkulsp er io d ens Dannelser