Grundrids af Danmarks Statistik

udbredte over hele den Del af Jylland, som ligger Syd for Kridt- dannelserne. De vigtigste Bestanddele heri ere Glimmerler og Glimmersand; det første finder udstrakt Anvendelse i Teglstens- fabrikationen (Jydepotteindustrien), medens Alunfabrikationen mis- lykkedes. Brunkul, hvorefter den hele Dannelse fører Navn, er kun fundet forholdsvis faa Steder, og de Forsøg, der ere gjorte paa deraf at udvinde indenlandsk Brændselsmateriale, have været ganske mislykkede. — Ovenpaa de nævnte Dannelser ere Kvar- tærperiodens Jordlag aflejrede, der have en overordentlig stor Betydning for Landets vigtigste Erhverv: Jordbruget. Den vigtigste Dannelse er 1) det stenede Ler („Rullestensleret“ eller Moræneleret), som er en graa eller gulbrun oftest kalkholdig Lerart med en Mængde Sten; det er i Besiddelse af alle Betingelser, baade i Henseende til fysisk Beskaffenhed og kemiske Bestanddele, som kunne stilles til en produktiv Jordbund; det lader sig let bearbejde og yder Planterne gunstige Betingelser. Overfladen er jævn bølgefor- mig, paa sine Steder meget flad („Sletten“). Dernæst kan nævnes 2) Diluvialsandet („Rullestenssandet“), der bestaaer af Sand, under- tiden med Lag af Grus og Sten. Overfladeforholdene ere for- skellige, de kunne frembyde stærkt kuperet Terræn, men kunne ogsaa være mere jævne; især egner Rullestenssandet sig til Skovkultur, for saa vidt Vindforholdene tillade det. Endnu have vi to Dannelser tilbage nemlig 3) lagdelt Ler og 4) Hede- sandet. Det lagdelte Ler er fremkommet ved en Slæmnings- proces, som bortførte Rullestenslerets Ler; det findes især i Lavninger og finder stor Anvendelse baade i Agerbruget og i Teglværkerne. Hedesandet bestaaer alene af hvidt Kvartssand; det bedækker store Flader, iblandet med bakkeformede Partier af Rullestenssand; det er den mest ufrugtbare af Kvartærdannelserne; kun Lyngen og andre Hedeplanter kunne finde Næring, og yder- ligere forværres Forholdene, naar der under Sandet findes en humus- holdig Sandsten, den saakaldte Ahl, som Planterødderne ikke kunne gennemtrænge. — Ovenpaa alle disse Dannelser er der flere Steder aflejret Nutidsdannelser; mellem dem har Tørven størst Betydning; mere begrænset Udbredelse har Marsken