Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Hoveri og Tiende erstattet med en Afgift og Gaardene overgaaede
til Selvejendom eller Arvefæste. Resultatet her opfordrede til
Fortsættelse.
Kommissionens første Resultater var et Par Forordninger af
1787, der fastsatte Jorddrots og Fæstebondes gensidige Rettigheder
og Pligter og gav Regler for, hvornaar man kunde fratage Fæste-
bonden nogen Del af Jorden, eller naar han var pligtig til Udflytning.
Der skulde gaa en Synsforretning foran en Overtagelse, og det blev
almindelige Dommere, der skulde paakende Godsejernes Fordringer
i Dødsboet. Den næste store Foranstaltning var Stavnsbaandets
Løsning i 1788. Herved blev Stavnsbaandet løst straks for alle
under 14 og over 36 Aar, og fra Aar 1800 skulde Stavns-
baandet fuldstændig være ophævet. Hermed var Muligheden
for alle andre Fremskridt givet; thi det var særlig Stavnsbaandet,
som holdt sammen paa den gamle Ordning og gjorde Bonden
afhængig af Herremanden.
Med Hensyn til Hoveriet maa mærkes Struensees Forordning
af 17 71, der var det første Skridt i den rigtige Retning, thi
derved gjordes Hoveriet bestemt; det var nemlig især Ubestemt-
heden, som virkede saa skadeligt for Yderen, der hverken vidste,
hvormeget han havde at yde, eller naar han skulde gøre det.
Men denne Foranstaltning kuldkastedes efter Struensees Fald.
Mere Indflydelse fik en Lov af 1791 om Afløsning af Hoveriet.
Regeringen turde vel ikke gaa til et ligefremt Paabud om Op-
hævelse, fordi man frygtede, at der skulde blive Mangel paa
Arbejdskraft; man valgte derfor at opfordre til en Afløsning og
fjerne det ubestemte ved Hoveriet. Paa denne Maade blev i
forholdsvis kort Tid alt Hoveri afløst eller begrænset, og en
Hoveriforordning i 1799 paabød yderligere, at alt Hoveri skulde
være bestemt, og intet ubestemt maatte fremtidig indføres. Medens
der før 1 788 svaredes Hoveri af c. 200 000 Tdr. Hrtk., var det
i 1807 kun Tilfældet med c. 80 000 Tdr. I 1838 blev det
fastsat, at ingen hoverifri Gaard nogensinde mere maatte blive
hoveripligtig, men den endelige Ordning finder først Sted i den
anden Reformperiode, efter Grundlovens Indførelse, idet det i
1850 bestemmes, at Hoveriet skal afskaffes, naar enten Ejeren