Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
60 Hoveri og Tiende erstattet med en Afgift og Gaardene overgaaede til Selvejendom eller Arvefæste. Resultatet her opfordrede til Fortsættelse. Kommissionens første Resultater var et Par Forordninger af 1787, der fastsatte Jorddrots og Fæstebondes gensidige Rettigheder og Pligter og gav Regler for, hvornaar man kunde fratage Fæste- bonden nogen Del af Jorden, eller naar han var pligtig til Udflytning. Der skulde gaa en Synsforretning foran en Overtagelse, og det blev almindelige Dommere, der skulde paakende Godsejernes Fordringer i Dødsboet. Den næste store Foranstaltning var Stavnsbaandets Løsning i 1788. Herved blev Stavnsbaandet løst straks for alle under 14 og over 36 Aar, og fra Aar 1800 skulde Stavns- baandet fuldstændig være ophævet. Hermed var Muligheden for alle andre Fremskridt givet; thi det var særlig Stavnsbaandet, som holdt sammen paa den gamle Ordning og gjorde Bonden afhængig af Herremanden. Med Hensyn til Hoveriet maa mærkes Struensees Forordning af 17 71, der var det første Skridt i den rigtige Retning, thi derved gjordes Hoveriet bestemt; det var nemlig især Ubestemt- heden, som virkede saa skadeligt for Yderen, der hverken vidste, hvormeget han havde at yde, eller naar han skulde gøre det. Men denne Foranstaltning kuldkastedes efter Struensees Fald. Mere Indflydelse fik en Lov af 1791 om Afløsning af Hoveriet. Regeringen turde vel ikke gaa til et ligefremt Paabud om Op- hævelse, fordi man frygtede, at der skulde blive Mangel paa Arbejdskraft; man valgte derfor at opfordre til en Afløsning og fjerne det ubestemte ved Hoveriet. Paa denne Maade blev i forholdsvis kort Tid alt Hoveri afløst eller begrænset, og en Hoveriforordning i 1799 paabød yderligere, at alt Hoveri skulde være bestemt, og intet ubestemt maatte fremtidig indføres. Medens der før 1 788 svaredes Hoveri af c. 200 000 Tdr. Hrtk., var det i 1807 kun Tilfældet med c. 80 000 Tdr. I 1838 blev det fastsat, at ingen hoverifri Gaard nogensinde mere maatte blive hoveripligtig, men den endelige Ordning finder først Sted i den anden Reformperiode, efter Grundlovens Indførelse, idet det i 1850 bestemmes, at Hoveriet skal afskaffes, naar enten Ejeren