Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
— 62 sættes x/10 højere end Tiendens Værdi, gjorde disse utilbøjelige til at forlange Afløsning. Herpaa raadede en Lov af 1852 Bod; den paabød, at al Korntiende, der endnu ydededes i Kærven, skulde være omsat til faste aarlige Afgifter inden 1856; dette præciseredes yderligere ved Love af 1860 og 1862, og hermed var altsaa Naturaltienden fuldstændig afløst. En Lov af 1894 bestemmer, at Tiendevederlaget kan afløses ved Betaling af en Kapital en Gang for alle, under visse fastsatte Betingelser, ligesom Staten yder Tiendeyderne Laan til Betaling af Afløsningssummen. Et saadant Laan forrentes og afdrages i 60 Aar med 4 °/0 aarlig; dog kan der kun tilstaaes Tiendelaan til et Beløb af 4 Mill. Kr. om Aaret. Den hele Tiende blev anslaaet til en Værdi af c. 175 Mill. Kr. — En anden Naturalydelse, nemlig Vejbyrden, omordnedes i 17 93, hvorved Ydelsen væsentlig lettedes. Foruden at Fæsteforholdet reformeredes i 1787, stræbte Re- geringen tillige at fremme Selv ejendom. Dette skete allerede i 17 60’erne ved de store Statsdomænesalg i Sydjylland og paa Fyn; senere fulgte enkelte veltænkende Godsejere Eksemplet, og fra Statens Side lettedes et saadant Bortsalg ved Bestemmelsen om, at komplette Sædegaarde kunde bortsælge Gaarde uden at miste Skattefriheden, uagtet denne var betinget af, at der hørte 200 Tdr. Hrtk. Bøndergods til Gaarden. Den af Staten oprettede Kreditkasse (1786), som ydede Laan til Landbrugets Udvikling, og fremfor alt til Selvejendoms Erhvervelse, var ogsaa af stor Betydning. Navnlig paa dette Omraade er det dog, at der sker Reformer efter Grundlovens Indførelse. Følgen af den første Reformperiode, hvor i Forbindelse med det alt fremførte maa nævnes: Forbedringen i Husmændenes Stilling og i Almueskoleundervisningen, blev, at Landet gik stærkt fremad i Slutningen af det 18. og de første Aar af det 19. Aar- hundrede; men snart indtraadte der en Stansning i Udviklingen. Under Krigen gik det endda ikke Landbruget saa galt; dels be- virkede Umuligheden af enhver Tilførsel udefra til Danmark og Norge høje Priser, dels var selve Pengenes synkende Værdi til Fordel for Landbrugerne som Debitorer; men efter Krigen, særlig efter 1818, kommer der en stærk Tilbagegang. Som