Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—
62
sættes x/10 højere end Tiendens Værdi, gjorde disse utilbøjelige
til at forlange Afløsning. Herpaa raadede en Lov af 1852 Bod;
den paabød, at al Korntiende, der endnu ydededes i Kærven,
skulde være omsat til faste aarlige Afgifter inden 1856; dette
præciseredes yderligere ved Love af 1860 og 1862, og hermed
var altsaa Naturaltienden fuldstændig afløst. En Lov af 1894
bestemmer, at Tiendevederlaget kan afløses ved Betaling af en Kapital
en Gang for alle, under visse fastsatte Betingelser, ligesom Staten
yder Tiendeyderne Laan til Betaling af Afløsningssummen. Et
saadant Laan forrentes og afdrages i 60 Aar med 4 °/0 aarlig;
dog kan der kun tilstaaes Tiendelaan til et Beløb af 4 Mill. Kr.
om Aaret. Den hele Tiende blev anslaaet til en Værdi af c. 175
Mill. Kr. — En anden Naturalydelse, nemlig Vejbyrden, omordnedes
i 17 93, hvorved Ydelsen væsentlig lettedes.
Foruden at Fæsteforholdet reformeredes i 1787, stræbte Re-
geringen tillige at fremme Selv ejendom. Dette skete allerede i
17 60’erne ved de store Statsdomænesalg i Sydjylland og paa
Fyn; senere fulgte enkelte veltænkende Godsejere Eksemplet, og
fra Statens Side lettedes et saadant Bortsalg ved Bestemmelsen
om, at komplette Sædegaarde kunde bortsælge Gaarde uden at
miste Skattefriheden, uagtet denne var betinget af, at der hørte
200 Tdr. Hrtk. Bøndergods til Gaarden. Den af Staten oprettede
Kreditkasse (1786), som ydede Laan til Landbrugets Udvikling,
og fremfor alt til Selvejendoms Erhvervelse, var ogsaa af stor
Betydning. Navnlig paa dette Omraade er det dog, at der sker
Reformer efter Grundlovens Indførelse.
Følgen af den første Reformperiode, hvor i Forbindelse
med det alt fremførte maa nævnes: Forbedringen i Husmændenes
Stilling og i Almueskoleundervisningen, blev, at Landet gik stærkt
fremad i Slutningen af det 18. og de første Aar af det 19. Aar-
hundrede; men snart indtraadte der en Stansning i Udviklingen.
Under Krigen gik det endda ikke Landbruget saa galt; dels be-
virkede Umuligheden af enhver Tilførsel udefra til Danmark og
Norge høje Priser, dels var selve Pengenes synkende Værdi
til Fordel for Landbrugerne som Debitorer; men efter Krigen,
særlig efter 1818, kommer der en stærk Tilbagegang. Som