Grundrids af Danmarks Statistik

63 Grund hertil maa nævnes de lave Kornpriser, dels paa Grund af Afspærringens Ophør, dels paa Grund af en stærk Produktions- tilvækst i Europa, endvidere som særlige Grunde for Danmark Tabet af Norge, Englands Beskyttelsespolitik, Landets Fattigdom med en ødelagt Handel og Søfart, og betydningsløs Industri og Haandværk, endelig store Skattepaalæg og Pengenes stigende Værdi. Det førte til, at Landejendomspriserne sank enormt; Re- geringen traadte hjælpende til ved Skattelettelser og Oprettelsen af Laanefond, men det kunde ikke nytte. Krisen kulminerede 1823—25 og var forbi 1828. Da Krisen først var endt, rettede Landbruget sig hurtigt; det var mere de enkelte Ejere end Land- bruget som Erhverv, det var gaaet ud over; Reformerne have vel ogsaa hjulpet til, at Landet red Stormen af; nu sad efter Krisen mange nye Ejere paa Gaarde, som de havde faaet til en billig Pris, og drev dem frem under de opadgaaende Konjunkturer, der med enkelte Afbrydelser have vedvaret til Midten af 1880 erne. I de opadgaaende Tider kom der igen Liv i Landboreformerne, men større Resultater spores dog først paa Foranledning af den i 1849 nedsatte ny Landbokommission; for Hoveriets og Tiendens Vedkommende er der gjort opmærksom derpaa; her skal væsentlig Fæsteforholdet behandles. Overgangen fra Fæste til Selv- ejendom var næsten gaaet ganske istaa efter 1818, og Fæste var derfor endnu almindelig udbredt, ligesom alle Bøndergaarde vare undergivne Fæstetvang, o: de maatte ikke gives i fri Forpagtning, men skulde, naar de brugtes af andre end Ejeren, enten bortfæstes paa Fæsterens og Enkes Livstid eller bortforpagtes paa mindst 50 Aar. Fæsteforholdet ansaaes dengang for uheldigt i Modsæt- ning til Selveje, dels paa Grund af Risikoen ved den ubestemte Varighed, hvorved Fæsteren fristedes til at undlade Forbedringer, dels fordi Driftskapitalen formindskedes ved „Indfæstningen“, og endelig paa Grund af Uvilje mod det ved Fæstevæsenet frem- kommende Over- og Underordnelsesforhold. Forskellige Love i 1850’erne paabød derfor Salg af Statens og offentlige Stifteisers Gods til Selvejendom, men vanskeligere var det ved de private Godser, hvor man ikke mente at kunne iværksætte en Tvangsafløsning; i Stedet søgte Staten at opmuntre til en frivillig. Afløsning. De