Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Hindringer, der før eksisterede mod Afhændelse, dels paa Grund
af Skatteprivilegiet, dels paa Grund af fideikommissariske Baand,
I bortfaldt henholdsvis ved Hartkornsegalisationen i 1850, hvorved
Forskellen mellem privilegeret og uprivilegeret Hartkorn bortfaldt,
og ved en Frdn. af 1854, der tillod at afhænde Bøndergods og
disponere frit over en Del af den indkomne Købesum. Ved
Kreditforeninger (Lov 1850) søgte man dernæst at skaffe de
fornødne Pengemidler tilveje til Overgangen. — De vigtigste Love
paa Fæstevæsenets Omraade udkom dog i 1861 og 1872. Ved
den første ophævedes Fæstetvangen for Gaarde, som i mindst 20
Aar havde været i Selveje; endvidere bestemtes, at naar en
Fæstegodsejer solgte 9 Fæstegaarde til Selveje til .disses Brugere
eller Slægtninge, maatte han til fri Raadighed ■— altsaa uden
Hensyn til de almindelige Udstykningsregler og Regler om Ned-
læggelse af Bøndergaarde — udtage af det tilbageblevne saa meget,
som svarede til ’■/g. Endvidere bestemtes, at en Del af Indfæst-
ningssummen skulde tilbagebetales, hvis Fæsteren døde inden 30
Aars Forløb, ligesom Fæsteren fik Erstatning for Forbedringer.
Ved en Lov af 1872 udvidedes Ejerens Ret til at indtage af Fæste-
godset. ■— Ved disse Love ere de værste Ulemper ved Fæste-
væsenet bortfaldne, ligesom de have ført til, at Antallet af Fæste-
gaarde er blevet betydeligt formindsket.
I 1894 nedsattes den tredje Landbokommission med de to
Formaal at forberede en Revision af Udstyknings- og Sammen-
lægningsbestemmelserne samt at skaffe Jordlodder til Landarbejderne.
Det første Formaal er fyldestgjort ved Lov af 11. Maj 1897,
om det andet foreligger der Rigsdagen Forslag. I Reglerne om
Udstykning bestemmes, at Hovedgaarde ikke maa nedbringes
under 60 Tdr. boniteret Areal; ved Selvejerbøndergaarde skal
der blive en Parcel tilbage, hvis Størrelse er forskellig efter For-
holdet mellem Areal og Hartkorn, jo flere Tdr. Land pr. Td.
Hartkorn, desmindre behøver det tilbageblivende Antal Tdr. Hrtk.
at være, en Bondegaard maa mindst være 1 Td. Hrtk. Pligthuse,
hvorved forstaaes Avlsbrug, der skal opretholdes som Husmandsbrug,
maa ikke være under l1/2 Td. bon. Areal. I det hele gaaer Loven
ud paa, at Udstykningen ikke drives saa vidt, at der ikke bliver Jord