Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
64 Hindringer, der før eksisterede mod Afhændelse, dels paa Grund af Skatteprivilegiet, dels paa Grund af fideikommissariske Baand, I bortfaldt henholdsvis ved Hartkornsegalisationen i 1850, hvorved Forskellen mellem privilegeret og uprivilegeret Hartkorn bortfaldt, og ved en Frdn. af 1854, der tillod at afhænde Bøndergods og disponere frit over en Del af den indkomne Købesum. Ved Kreditforeninger (Lov 1850) søgte man dernæst at skaffe de fornødne Pengemidler tilveje til Overgangen. — De vigtigste Love paa Fæstevæsenets Omraade udkom dog i 1861 og 1872. Ved den første ophævedes Fæstetvangen for Gaarde, som i mindst 20 Aar havde været i Selveje; endvidere bestemtes, at naar en Fæstegodsejer solgte 9 Fæstegaarde til Selveje til .disses Brugere eller Slægtninge, maatte han til fri Raadighed ■— altsaa uden Hensyn til de almindelige Udstykningsregler og Regler om Ned- læggelse af Bøndergaarde — udtage af det tilbageblevne saa meget, som svarede til ’■/g. Endvidere bestemtes, at en Del af Indfæst- ningssummen skulde tilbagebetales, hvis Fæsteren døde inden 30 Aars Forløb, ligesom Fæsteren fik Erstatning for Forbedringer. Ved en Lov af 1872 udvidedes Ejerens Ret til at indtage af Fæste- godset. ■— Ved disse Love ere de værste Ulemper ved Fæste- væsenet bortfaldne, ligesom de have ført til, at Antallet af Fæste- gaarde er blevet betydeligt formindsket. I 1894 nedsattes den tredje Landbokommission med de to Formaal at forberede en Revision af Udstyknings- og Sammen- lægningsbestemmelserne samt at skaffe Jordlodder til Landarbejderne. Det første Formaal er fyldestgjort ved Lov af 11. Maj 1897, om det andet foreligger der Rigsdagen Forslag. I Reglerne om Udstykning bestemmes, at Hovedgaarde ikke maa nedbringes under 60 Tdr. boniteret Areal; ved Selvejerbøndergaarde skal der blive en Parcel tilbage, hvis Størrelse er forskellig efter For- holdet mellem Areal og Hartkorn, jo flere Tdr. Land pr. Td. Hartkorn, desmindre behøver det tilbageblivende Antal Tdr. Hrtk. at være, en Bondegaard maa mindst være 1 Td. Hrtk. Pligthuse, hvorved forstaaes Avlsbrug, der skal opretholdes som Husmandsbrug, maa ikke være under l1/2 Td. bon. Areal. I det hele gaaer Loven ud paa, at Udstykningen ikke drives saa vidt, at der ikke bliver Jord