Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
65 nok tilbage til at ernære en Familie. Under visse Betingelser kan der gives Undtagelsesbevillinger. Den væsentligste Hindring for Sam- menlægning er, at Jorder kun kunne sammenlægges med de Ind- skrænkninger, som følge af Forskrifterne om Bondejords Behand- ling og Pligthuses Opretholdelse i Udstykningsreglerne. Dog kan der gives Bevilling paa Sammenlægning af højst 3 Bønder- gaarde med i alt ikke over 12 Tdr. Hrtk., men der skal da for hver Gaard oprettes et Pligthus. I Forbindelse med Landboreformerne staaer Driftsmaadens Forandring. Før Udskiftningen var den sædvanlige Drift det saakaldte Trevangsbrug, hvor Størstedelen af Jorden laa udyrket hen som Overdrev o: permanent naturlig Græsgang for Kvæget. Resten, som blev anvendt til Korndyrkning, var i Almindelighed delt i 3 Marker, een til Vintersæd (mest Rug), een til Vaarsæd (Byg eller Havre), medens een laa hen som Brak og blev gødet. Herimellem skiftedes der; nogle Steder i Landet var der dog 2, andre 4 Marker. Paa et højere Kulturtrin er denne Driftsmaade uheldig, den udpiner Jorden og bevirker, at Ukrudtet tager Overhaand; Besætningerne maa være smaa, da man savner Vinterfoder, og Racerne kunne paa Grund af Fællesgræsningen ikke bevares. Alligevel var det maaske i forrige Aarhundrede en ret god Form; thi Hoveriet bevirkede, at Bønderne havde liden Arbejdskraft til eget Brug og derfor ikke kunde indlade sig paa intensivere Driftsformer. De lave Priser og den store Over- flod paa dyrkelig Jord gjorde derhos denne saa godt som værdi- løs, saaledes at den Driftsform maatte blive den bedste, som foraarsagede de færreste Omkostninger. Som en af Udskiftningens Følger fremtræder Overgangen til Kobbelbruget. Under dette bleve Overdrevene opgivne som naturlig Græsgang, og al Jord, der egnede sig til Sæd, blev tagen under Dyrkning. Jorden deltes i et vist Antal Skifter, der i en bestemt Rækkefølge benyttedes afvekslende til i et Antal Aar at give Sæd, derefter i nogle Aar til Høslæt og Græsning for Kreaturerne, hvorefter Jorden ved Brak- behandling gjordes skikket til paany at begynde den samme Rotation. Samtidig begyndte man at anvende Kløver, og Kartoffelavlen ud- bredtes. Det nu almindelige engelske Vekselbrug bestaaer i, at 5