Grundrids af Danmarks Statistik

 76 fremhæves i Modsætning til Øerne, hvor de gik tilbage. Roe- arealerne steg saavel paa Øerne som i Jylland i meget høj Grad, tilsammen med c. 68 pCt. eller med over Arealerne til Afgræsning aftog paa Øerne, i samme Grad som Høslætarealerne bleve forøgede, i Jylland aftog ogsaa Afgræsningsarealerne, men her tiltog Høslæt langt mere, nemlig med ll1/2, mod 6x/2 Mils Nedgang for Afgræsningen, saaledes at der her ikke alene skete en Forandring i Arealernes Anvendelse som paa Øerne, men tillige Opdyrkning af tidligere ubenyttede Arealer, ligesom forøvrigt ved Korn- og Roearealerne. Det til Kartoffelavl og Eng anvendte Areal frembyder ikke betydelige Forskelligheder mellem de to Op- gørelser. Ved Brakarealer ere Tallene ved de to Opgivelser ikke ganske homogene, hvorfor en Sammenstilling ikke lønner sig; den store Tilbagegang i det øvrige dyrkede Areal skyldes for- nemmelig Nedgang i Dyrkningen af Boghvede, Spergel, Ærter og Vikker samt Hør og Hamp. Erstatningen for denne Nedgang- findes i Roearealernes Forøgelse. En Beregning af Høstudbyttet i Løbet af dette Aar- hundrede kan før 1875 kun udføres skønsvis; ved Aar 1800 kan Danmarks Kornproduktion anslaaes til c. 8 Mill. Tdr., i 1820 til 10, i 1837: 9 å 11, 1847: 12, 1863—68: 19, 1875—81: 20, 1882—90: 22, 1891—96: 23,2, 1896: 23,8 Mill. Tdr. Herefter skulde Danmarks Kornproduktion (hvorved forstaaes: de 4 Hovedkornsorter samt Boghvede, Bælgsæd og Blandsæd til Modenhed) altsaa nu være 3 Gange saa stor som i Aarhundredets Begyndelse, og dobbelt saa stor som i Midten. Ved Siden af denne anselige Forøgelse i Kornproduktionen er ogsaa Produktionen af Rodfrugter tiltagen, hvilken i Aarhundredets Begyndelse var højst ubetydelig. I 1837 avledes der c. 1,6 Mill. Tdr. Kartofler, i 1896: 5,5 Mill. Tdr., og af andre Rodfrugter, som tidligere næsten ikke dyrkedes, produceredes i 1896: 34,3 Mill. Tdr. foruden 7,6 Mill. Centner Sukkerroer. Afgrøden af Rodfrugter (Sukkerroer iberegnet) var i 1875—81 gennemsnitlig 7,6, i 1882—90: 20,9, i 1891—96: 36,8 Mill. Tdr. Ogsaa Høavlen er langt større nu end tidligere. Foruden i Mængde er Høsten ogsaa stegen i Værdi; dette