Grundrids af Danmarks Statistik

83 en stor Faarebesætning, f. Eks. Serbien, kan komme over et Land som Danmark med en stor Hornkvægsbesætning, plejer man at sætte Hornkvæget som Enhed og ansætte de øvrige derefter; i Danmark bruges nu følgende Tal: en Hest svarer til Stk. Hornkvæg, et Svin til 1/4, et Faar x/6 og en Ged 1/10- Beregnes den samlede Kreaturstyrke paa denne Maade, faaes følgende Resultat: 1838 Øerne 825 000 Jylland 850 000 Danmark 1 675 000 1861 898 000 1 075 000 1 973 000 1881 ... 1 005 000 1 377 000 2 382 000 1888 ... 1 068 000 1 353 000 2 421 000 1893 ... 1 190 000 1 539 000 2 729 000 Det ses heraf, at den samlede Kreaturstyrke er tiltaget gennem hele Tidsrummet og forholdsvis mest i den sidste Periode, mindst fra 1881—88. Paa Øerne tiltog den gennem alle Perioder, i Jylland aftog den i 1881—88, men er stegen des stærkere efter 1888, saa at den samlede Fremgang øvrigt udgjorde Kreaturstyrken i 1893: er størst for Jylland Øerne (uden Kbhvn.) Jylland Danmark pr. 1000 Mennesker.. 1258 1588 1214 pr. Mil 4961 3358 3920 pr. 100 Kilom 9009 6099 7120 pr. 100 Tdr. Hartkorn 566 903 721 Mellem de enkelte Amter ere Forskellighederne endnu større, men forøvrigt vilde man ogsaa paa Forhaand kunne slutte, at Jylland med sin forholdsvis tynde Befolkning maatte have langt flere Kreaturer, naar Befolkningen brugtes som Sammenligningsgrundlag, og da Hartkornet omfatter et større Areal i Jylland, ogsaa et større Antal pr. Td. Hrtk. En Sammenligning mellem Danmark og europæiske Stater samt de nordamerikanske Fristater viser, at baade med Hensyn til Kreaturstyrke og Antallet af Hornkvæg staaer Danmark kun tilbage for Irland og Nordamerika, naar Befolkningen bruges som Maalestok; bruges Landets Udstrækning til Sammen- ligning , staaer Danmark kun tilbage for Irland med Hensyn til 6*