Kortfattet Haandbog for Typografer

Nogle praktiske bemerkninger. 12/ d Nogle praktiske bemerkninger. T. il farvetryk bør man i regelen ikke anvende rent hvidt og endnu mindre papir med blaaskjær, fordi far- verne paa saadant papir synes kolde. Det bedste papir til farvetryk er det med elfenbenstone, dernæst chamois eller ogsaa med en rødagtig tone. Papiret bør ikke være saa tyndt, at punkturhullerne rives ud, naar der anvendes sterke farver, Et middelssterkt, halvlimet og godt satineret tryk-papir har vist sig at være det bedste. Naar farven undertiden ikke synes at være smuk og jevn, bør man ikke altid uden videre tillægge farverne skylden. Det er som oftest ogsaa papirets skyld, som ved sin mindre jevne overflade kan øve den største ind- flydelse paa farverne. Ogsaa papirets kemiske bestand- dele kan have indflydelse paa farvernes skjønhed. For nøiagtig at kunne gjengive farven, maa der anvendes den størst mulige omhu ved rengjøringen af farvestenen, val- serne, trykpladerne og i det hele taget alt, som kommer i berørelse med farven. Man gjør rettest i, naar man har vasket valserne, at lade dem gaa lidt med den farve, som skal bruges, og saa vaske dem igjen med terpentin. Dette gjælder især om lyse farver. Det er en selvfølge, at naar en farve skal trykkes ovenpaa en anden, den første maa være fuldstændig tør, førend den anden paatrykkes. For at paaskynde tørrin- gen, blandes noget sikkativ eller kopallak i farven. Dog bør man være yderst forsigtig hermed; thi ellers kan farven let blive smudsig og uren. Ogsaa valserne maa passes overmaade godt, da disse ved hyppig anvendelse af tørrelse let bliver haarde og fordærvede. I"or at forhøie farvernes glans, naar saadant be- høves (thi glansen i farven skader denne selv, ved frem- bringelse af falske lysreflekser), blandes de umiddelbart før de skal bruges med lidt frisk æggehvide. Dette be- fordrer ogsaa farvernes tørring.