Kortfattet Haandbog for Typografer
Forfatter: H. Scheibler
År: 1890
Forlag: Marius Lund
Sted: Kristiania
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Nogle praktiske bemerkninger.
Øvede farvetrykkere bruger i almindelighed følgende
rækkefølge i farverne ved trykning af flerfarvede akci-
denser eller illustrationer: Gult, rødt, sort, blaat, eller,
om der er fem farver, rødgult. Selvfølgelig kan der og-
saa anvendes andre eller med disse beslægtede farver
istedetfor de her angivne.
Ved illustrationer med flere farver er det afhængigt
af hovedpladens beskaffenhed, hvilken farve der skal
trykkes først. Denne trykkes i regelen brun eller sort.
Bestaar denne plade kun af konturer uden mørke par-
tier, saa bør denne trykkes først, forudsat at der ikke
skal bronceres noget j i saa tilfælde bliver konturpladen
trykt efter bronceringen; er derimod hovedpladen saa-
ledes udført, at den danner et selvstændigt billede, bør
denne trykkes som næstsidste farve.
V ed et billede paa 9 farver og med en almindelig
konturplade, som ovenfor nævnt, er den bedste række-
følge i farverne følgende: 1. konturen (sort), 2. kjød-
tonen, 3. gult, 4. lyseblaat, 5- lyserødt, 6. mørkeblaat,
7. mørkerødt, 8. brunt, 9. graat.
Farverne inddeles efter deres styrke i dæk- og
lasur fa rver. Af de ovennævnte 9 farver vilde kjødtonen,
lysegult, lyseblaat, lyserødt og lysegraat være tonfarver,
og sort, mørkeblaat, mørkerødt (ogsaa zinnober) og
brunt og gult være dækfarver. Disse sidste, som skal
vise den størst mulige intensitet, bør trykkes saa sterke
som muligt.
Hvidt bør efter de nyeste erfaringer ikke anvendes
til tonfarver, med undtagelse af enkelte graaagtige toner;
nuancen og styrken bestemmes udelukkende ved tilsæt-
ning af fernissen. Hvidt er nemlig en meget vanskelig
farve at behandle paa grund af sin urenhed og sin metal-
holdighed, som bevirker, at den mecl tiden bliver graa.
Ligeledes bør man, naar en dækfarve skal gjøres lysere,