Kortfattet Haandbog for Typografer

Nogle praktiske bemerkninger. 129 aldrig anvende hvidt, men kun fernis; thi ved tilsætning af hvidt bliver farven uren. Saadanne med fernis fremstillede lasurfarver kan man ved illustrationer i sort eller brunt og tone godt trykke over det færdige billede, hvilket har den fordel, at man bedre kan afpasse tonens stemning efter billedet, end det ellers er tilfældet, naar tonen trykkes først, hvis ikke i forveien nøjagtige prøver er foretagne. Derved vinder ogsaa billedets skyggepartier i kraft. Ved tontryk maa man ikke undlade at tage hensyn til, at farven om en kort tid afbleges noget; man maa altsaa gjøre tonen noget sterkere, end man egentlig har tænkt sig, at den skal være. Ved farvetryk er det almindeligt, at endel farver frembringes derved, at to farver trykkes over hinanden; sort anvendes f. eks. kun sjelden. Det bør bemerkes, at naar man skal opnaa et smukt violet ved at trykke rødt og blaat over hinanden, maa der anvendes et ikke altfor mørkt karminrødt og miloriblaat, blandet med lidt ultramarin. Trykkes rødt først og blaat over, faaes blaa- violet, blaat først og rødt over faaes rødviolet; de samme modsætninger faaes, naar den ene farve er svagere eller sterkere. Det smukkeste grønt frembringes med lyst kromgult og miloriblaat og den bedste orange med krom- gult og karmin eller zinnober. Udmerket saftgrønt faaes ved blanding af cadmium og sort. Endvidere er det af vigtighed at vide, at man aldrig vil faa et intenst grønt, naar gult trykkes først og blaat sidst. Mørkeblaa farver paa zinnober giver sort. Tryk- kes sort paa en kulørt tone, vil det i de fleste tilfælde tabe sin intensitet og antage en anden farve-nuance. Paa rødt synes sort grønagtigt, paa blaat taber det sin kraft aldeles, paa orange nærmer det sig blaat, paa gult til violet o. s. v. Tegninger eller illustrationer bør naturligvis, ligesom i lithografien, være indrettet saaledes, at saadant Haandbog for typografer. 9