Kortfattet Haandbog for Typografer

Af bogtrykkerkunstens historie. 3 med bevægelige typer og — hvad der her er af megen betydning — at han var den mand, som havde alle betingelser for at kunne være den geniale opfinder. Noget saadant positivt lader sig imidlertid ikke sige om Coster. Gutenbergs første forsøg er indhyllede i dunkelhed. Efter flere mislykkede prøver i Strassburg kom han til Mainz, hvor han i 1450 forenede sig med en rig borger, Johan Fust, som skaffede ham midler til anlæg af det første bogtrykkeri. Kunsten var i principet funden, om den end i mangt og meget endnu var mangelfuld, og Gutenberg vovede at paabegynde trykningen af bibelen. Som tredjemand i forbundet optoges Peter Schöffer, der skal have afhjulpet de væsentligste mangler ved skriftstøberiet. Han støbte smukkere typer og fandt en passende blanding af skriftmetallet samt den sammen- sætning af sværten, som endnu er brugelig. Gutenberg høstede imidlertid liden lykke af sin kunst. Fust lod ham 1455 stævne for det beløb, han havde laant ham, og tog hans trykkeri og alle hans materialier som udlæg. Gutenberg fik imidlertid hjælp, saa han kunde anlægge et nyt trykkeri. Hos Fust og Schöffer blev den første med typer trykte bog, Gutenbergs paabegyndte udgave af bibelen, færdigtrykt 1455. Da Byen Mainz i aaret 1462 blev overfaldt af her- tugen af Nassau, brændte de derværende trykkerier. Gutenbergs trykkeri blev dog nogenlunde forskaanet, saa det efter et par aars forløb kunde fortsættes i Eltwyl. Hans ledige elever havde imidlertid spredt sig over hele Europa og taget sin kunst med sig. Italien fik sit første bogtrykkeri 1465. Frankrige 1470, Bøhmen 1471,Neder- landene 1474, Spanien omkring 1475, England 1477, Danmark 1482, Sverige 1483, Polen 1491, Rusland 1493, Island 1528 og Norge 1650. I løbet af det 16. aarhundrede udviklede bogtrykkerkunsten sig til stor fuldkommenhed. Fyrster og lærde kappedes om at hæve den nye kunst, og fremragende bogtrykkere i de i*