Kortfattet Haandbog for Typografer

4 Af bogtrykkerkunstens historie. forskjellige lande satte en ære i at levere de smukkeste og bedste bøger. 1750 blev stereotypien opfunden af William Ged i Skotland. Efterhaanden udbredtes bog- trykkerkunsten ogsaa udenfor Europa. Missionærer bragte den i slutningen af det 16. aarhundrede til Kina og Japan; 1540 indførtes den i Mexico, og 1638 tryktes den første bog i Nordamerika. Under det 17. aarhundredes krige og barbari gik ogsaa bogtrykkerkunsten tilbage, og først ved midten af det 18. aarhundrede begyndte den igjen at hæve sig. Mekanikens udvikling i begyndelsen af det 19. aarhundrede bragte den til en før ukjendt fuld- kommenhed. Englænderen lord Stanhope opfandtjwvz- pressen og tyskeren Fredrik König hurtigpressen (1816), og omtrent samtidig blev papir maskinen opfunden. 1837 opfandtes galvanoplastiken af professor N. H. v. Jacobi. Senere har man ogsaa opfundet maskiner, som kan levere tofarvet tryk. Avislitteraturens overordentlige tilvekst og udvikling i de sidste 50 aar har ledet til en række opfindelser for at befordre trykningens hurtighed. Saa- ledes opfandt en amerikaner, Bullock, en hurtigpresse, hvortil benyttes fortløbende rullepapir. Endelig har man lært at sætte forskjellige maskiner, f. eks. falsemaskiner, i forbindelse med selve trykpressen og derved opnaaet en overordentlig besparelse af tid og*arbeide. Sæt- ningen foregaar endnu væsentlig paa samme maade som i Gutenbergs tid. Mangfoldige sættemaskiner har vistnok været opfundne, men ingen af den fuldkommenhed, at de med fordel har kunnet afløse arbeidet med haanden. I 1879 konstrueredes en sættemaskine af belgieren Casten- bein, som vistnok viste sig praktisk anvendbar, men som endnu ikke har faaet nogen nævneværdig udbredelse. En af de nyeste og sind rigeste er den af den svenske ingeniør Alex. Lagermann opfundne. Hvorvidt den er istand til med fordel at erstatte haandarbeidet, ansees for at være meget tvilsomt.