Kortfattet Haandbog for Typografer

Forfatter: H. Scheibler

År: 1890

Forlag: Marius Lund

Sted: Kristiania

Sider: 143

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 162 Forrige Næste
Almindelige tekniske bemerkninger. 7 skriften, og alle de typer, der hører til en skriftart at en vis form og størrelse, kaldes tilsammen en skrift. Skrifterne inddeles i to hovedgrupper, nemlig fraktur- (fraftur) Og antikva- (antikva) skrifter. — Frakturskriften har faaet sit navn af det latinske ord fr actus, der betyder brudt. Hertil hører imidlertid ikke blot den almindelige frakturskrift, der i daglig tale kaldes norsk, men ogsaa gothisk (gøtljilh), kancelli (ftattceHi), schwabacher (fcfinxi; badger), en moderniseret skrift fra Albrecht Dürers tid, som nu igjen bliver meget anvendt, samt ogsaa nogle andre sorter, som nutildags sjeldnere anvendes, f. eks. midoline (miboHne) og kirkegothisk (kirkøgntfjisk). — Til antikva-skrifter hører den almindelige latinske eller ro- merske skrift og enclel forskjellige afarter, saasom egyp- tienne (egyptienne), grotesk (grotesk), jonisk (jonisk) etc.; ligeledes hører hertil kursiv (kursiv) eller løbeskrift, skrive- og rundskrift der ogsaa findes i mange varieteter. Af antikva findes der en nu meget yndet imitation af et gammelt snit, den saakaldte mediæval (mediæval). De halvfede (halvfed) og fede (fed) skrifter tjener til at udhæve enkelte ord eller sætninger. Alle typer i et trykkeri maa have nøiagtig samme høide eller længde, og de typer, der tilsammen danner en skrift, maa desuden ogsaa ganske nøiagtig være støbte paa samme kegel (kegle). Keglerne staar igjen i et vist maalforhold til hverandre eller danner et system. Det øvrige sættemateriel i et bogtrykkeri maa være indrettet efter det samme system. Den mindste skriftkegel, som hos os i regelen kommer til anvendelse, er nonpartlje; herefter følger kolonel, petit, borgis, korpus, cicero, middel, tertia, tekst, dobbeltmiddel, dobbelttertia, kanon, sabon. De skrifter, der i almindelighed benyttes til trykning af bøger, kaldes med et fællesnavn brødskrift eller verkskrift (dette er i regelen kolonel, petit, borgis og korpus; kun sjelden anvendes der hertillands til trykning af bøger større