Kortfattet Haandbog for Typografer

 8 Almindelige tekniske bemerkninger. eller mindre skriftsorter); større skrifter kaldes titelskrifter og de største plakatskrifter. — Skrifternes navne skriver sig dels fra verker, til hvilke vedkommende skrift for første gang har været anvendt (saaledes fik den skrift, hvormed en meget udbredt udgave af Corpus iuris blev trykt, navnet korpus), dels skriver de sig fra bekjendte skriftstøbere og bogtrykkere, som f. eks. borgis fra den bekjendte skriftstøber Bourgeois, og elzevier fra den berømte hollandske bogtrykkerfamilie Elzevier (i 16. og 17. aarh.). I den nyeste tid har dog antikva faaet en større an- vendelse end fraktur og benyttes næsten udelukkende til videnskabelige og merkantile trykarbeider, hvorfor der ogsaa i regelen maa holdes et righoldigere assortement af denne end af fraktur. Mellemrums-typerne eller udslutningerne benyttes til at danne mellemrummene mellem ordene. De er lidt lavere end de egentlige typer og har følgende navne efter størrelsen nedenfra: spatier, siis, trediedelsgefirt, halv- gefirt, gefirt, kvadrat. Skriften ligger i en skriftkasse, der indeholder ca. 125 større og mindre rum, fag, et for hvert bogstav, tal, tegn samt for udslutningerne og har saadan inddeling og udseende, som hosstaaende tegning viser. Vinkelhagen er et af sætterens vigtigste redskaber. Den holdes i den venstre haand, medens man med den høire tager typerne op af skriftkassen for at sætte dem i vinkelhagen. Den rummer omtrent 10 linjer almindelig sats. Naar vinkelhagen er fyldt med linjer, maa disse tages ud og anbringes i det saakaldte skib, hvilket kaldes at «hæve ud». Skibet er et lidet metalklædt bret med lave kanter paa de 2 langsider og den ene tverside, s.aa stort, at der er plads til en hel side. Naar en saadan er færdig, ombindes den med tyndt, men sterkt seilgarn og kan nu uden vanskelighed udtages af