Kortfattet Haandbog for Typografer

Korrekturtegn. IS En professionel korrekturlæser maa først og fremst kjende skriftsprogets almindelig gjældende retskriv- ningsregler, og hvis forfatteren følger en egen orto- grafi, sætte sig ind i denne ved hjælp af opgaver fra forfatteren selv. b. Korrekturtegn. Disse er stedlige (lokale), der angiver, hvor feilen findes i texten (signa ubi corrigatur), eller kvalitative, hvilke betegner feilens art og rettelse. ILLUFF et bogstav rettes eller tilsættes. II III I--1 to, tre eller flere bogstaver rettes. u u flere bogstaver eller hele ord rettes. H I—F ord eller sætninger rettes. A V bogstaver eller ord indskydes. I---- en linje indskydes. NB. betegner forskjellige typografiske fdl: for svagt eller for stærkt aftryk, større udeladelser med henvisning til manuskriptet, at linjerne hænger opad eller nedad, at et bogstav ligger isteden- for at staa o. 1. dl- A □: dele atur: udslettelsestegnet. J/ o: wertatur: omvendelsestegnet. 3: deprimatur: nedtrykningste^net. ru in o: transponatur: omflytningstegnet. — □: mutetur: ombytningstegnet. O o: contrahatur: relativt sammentrækningstegn O o (mindre mellemrum). X. o: contrahatur: absolut sammentrækningstegn (til ét ord).