Kortfattet Haandbog for Typografer

Om titelsats. 75 En titelside maa altid nedrykkes noget, og det pas- sende rum vil i regelen være en afstand fra kolumme- titelen saa stort som rummet mellem hovedlinjerne eller 2 å 3 cicero; dog maa man i hvert enkelt tilfælde tage nøie hensyn til, om den øverste linje er lang eller kort og om det er hovedlinjen eller en underordnet linje, som kommer øverst. Under trykkerstedet eller aarstallet sættes ikke mere end det almindelige underslag. Ved samleværker bruges 2 titelblade, der an- bringes saaledes, at de staar ligeoverfor hinanden, — hovedtitelen tilvenstre og specialtitelen for vedkommende bind til høire. Ved bedre udstyrede bøger anvendes en smudstitel, □: forkortet form (ved stikord ell. lign.), hvilket anbringes foran det fuldstændige titelblad. Dette smudstitel-blad har til hensigt at beskytte det egentlige titelblad; thi hvis dette kom til at ligge umiddelbart under omslaget vilde titelen let være udsat for at blive tilsmudset ved indbindingen. Er der 2 titelblade, bruges ingen smudstitel paa hovedtitelens forside, da en saadan i regelen vilde skinne igjennem papiret. Ved sætning af omslagstitler maa det benierkes, at udstyret her bør være noget rigere end paa det egentlige titelblad, saafremt det ikke er et videnskabeligt arbeide. Omslagstitelen bør forsynes med en ramme eller ogsaa udstyres paa en eller anden iøinefaldende og original maade, for at allerede den uaabnede bog gjennem et vindende ydre skal tiltale publikum. Den bør altid sættes i å’2 cicero bredere og høiere end bogens satsformat, især naar der ved indfatningen er anvendt udstaaende hjørner eller lignende; thi det tager sig meget bedre ud, at omslagssiden er noget større end selve tekstsiden. Rygtitler, der er sat paa langs, har kun berettigelse, naar bogen eller heftet ikke er tykt nok til at rygtitelen kan sættes ret. Dersom pladsen nogenlunde tillader det, omgives denne med en liden ramme, omtrent som i vor