Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Forfatter: Orla Jensen

År: 1908

Sider: 330

UDK: 57 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000169

Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
286 Orla Jensen. Som bekendt er det kun Gærsvampe og enkelte andre Eumyceter, der frembringer en typisk Alkoholgæring, idet de alkoholdannende Bakterier i Regelen ilter største Delen af Alkoholen til Eddikesyre. Ogsaa denne kan spaltes og iltes videre paa samme Maade som Mælkesyren, og der opstaar saaledes Myresyre. Da der herved vindes forholdsvis megen Energi, nemlig 1.44 Kai. pr. Gram, producerer de fleste Bak- terier, der af Sukker danner Eddikesyre, ogsaa altid større eller mindre Mængder Myresyre. Myresyren kan endelig spaltes videre til Kulsyre og Brint, Luftarter, der jo ogsaa altid ud- vikles ved disse blandede Gæringer, hvis Frembringere for- trinsvis hører til Koli- og Aerogenesgruppen. Efter Omelianski1 2 gives der specifike Kolibakterier, saaledes Bacterium formicum, der med Forkærlighed forgærer Formiater. Da der imidlertid kun vindes yderst lidt Energi ved denne Proces (0.02 Kai. pr. Gram Myresyre), saa forløber den ogsaa meget langsomt og kan ikke indledes, uden at der er Luft tilstede, saaledes at Væxten kan komme i Gang ved at en Del af Myresyren iltes til Kulsyre og Vand. I Fald alle Spaltningsprodukterne iltes, saa foreligger der- en fuldstændig fysiologisk Forbrænding: C6H12O6 = 2G3H6O3 4- 34 Kai. Mælkesyre 2C3H6 O3 = 2G2H6O +2CO2 + 16 Kai. Alkohol 2O2 + 2C2H6 O =2C2H4O2 + 2H2O + 230 Kai. Eddikesyre 3O24-2G2H4 O2 = 2G H2O2 + 2GO2 + 2H2O + 312Kal. Myresyre O2-4-2C H2 O2== 2CO2 4-2H2O4-140 Kai. 6O74^CJIi2O6= 6CO2 + 6H2O + 732 Kai. Pr. Gram 1.97 Kai.3 300 6x103 6 x 69 Ikke blot hos de fakultativ anaerobe Bakterier gaar Kul- hydraternes Forbrænding den ovenfor angivne Vej, men ogsaa 1 Centralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1904. XI. 177. 2 Regner vi Kaloriemængden ud pr. Gram Sukker, saa faas 4.07 Kai., altsaa meget nær 4.1 Kai., der jo i Almindelighed betragtes som Sukkerets fysiologiske Brændværdi. 20