Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem
Forfatter: Orla Jensen
År: 1908
Sider: 330
UDK: 57 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000169
Emne: Særtryk af oversigt over Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger. 1908 No 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
Orla Jensen.
Som bekendt er det kun Gærsvampe og enkelte andre
Eumyceter, der frembringer en typisk Alkoholgæring, idet
de alkoholdannende Bakterier i Regelen ilter største Delen af
Alkoholen til Eddikesyre. Ogsaa denne kan spaltes og iltes
videre paa samme Maade som Mælkesyren, og der opstaar
saaledes Myresyre. Da der herved vindes forholdsvis megen
Energi, nemlig 1.44 Kai. pr. Gram, producerer de fleste Bak-
terier, der af Sukker danner Eddikesyre, ogsaa altid større
eller mindre Mængder Myresyre. Myresyren kan endelig spaltes
videre til Kulsyre og Brint, Luftarter, der jo ogsaa altid ud-
vikles ved disse blandede Gæringer, hvis Frembringere for-
trinsvis hører til Koli- og Aerogenesgruppen. Efter Omelianski1 2
gives der specifike Kolibakterier, saaledes Bacterium formicum,
der med Forkærlighed forgærer Formiater. Da der imidlertid
kun vindes yderst lidt Energi ved denne Proces (0.02 Kai.
pr. Gram Myresyre), saa forløber den ogsaa meget langsomt
og kan ikke indledes, uden at der er Luft tilstede, saaledes
at Væxten kan komme i Gang ved at en Del af Myresyren
iltes til Kulsyre og Vand.
I Fald alle Spaltningsprodukterne iltes, saa foreligger der-
en fuldstændig fysiologisk Forbrænding:
C6H12O6 = 2G3H6O3 4- 34 Kai. Mælkesyre
2C3H6 O3 = 2G2H6O +2CO2 + 16 Kai. Alkohol
2O2 + 2C2H6 O =2C2H4O2 + 2H2O + 230 Kai. Eddikesyre
3O24-2G2H4 O2 = 2G H2O2 + 2GO2 + 2H2O + 312Kal. Myresyre
O2-4-2C H2 O2== 2CO2 4-2H2O4-140 Kai.
6O74^CJIi2O6= 6CO2 + 6H2O + 732 Kai. Pr. Gram 1.97 Kai.3
300 6x103 6 x 69
Ikke blot hos de fakultativ anaerobe Bakterier gaar Kul-
hydraternes Forbrænding den ovenfor angivne Vej, men ogsaa
1 Centralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1904. XI. 177.
2 Regner vi Kaloriemængden ud pr. Gram Sukker, saa faas 4.07 Kai.,
altsaa meget nær 4.1 Kai., der jo i Almindelighed betragtes som Sukkerets
fysiologiske Brændværdi.
20