Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 287 hos Dyr og Planter gennemløber den et eller flere af de nævnte Mellemled. Saaledes er det velbekendt, at der i det dyriske Væv ophobes Mælkesyre og i Plantevævet Alkohol, naar de naturlige Iltningsprocesser hæmmes, og Stoklasa1 har da ogsaa vist, at der baade hos Dyr og Planter lindes de samme glykolytiske Enzymer, Zymasen og Lactacidasen, som i Alkoholgærsvampene. Det er i ethvert Tilfælde uden for al Tvivl, at Mælkesyre er et normalt Gennemgangsled ved alle de Spaltningsgæringer, som Kulhydraterne undergaar. Det er saaledes en Kendsgærning, at visse Smørsyrebakterier og de af Freudenreich og mig beskrevne Propionsyrebakterier2 kan danne Smørsyre og Propionsyre ikke blot af Kulhydrater, men ogsaa af mælkesure Salte. Yderligere har Grassberger og- Sghattenfroh 3 paavist, at Smørsyrebakterierne i Regelen dan- ner mere Mælkesyre end flygtige Syrer; kun naar disse Bak- terier dyrkes under særlig gunstige Betingelser, nemlig i Mælk, gaar Gæringen videre, og der opstaar større Mængder Smør- syre. Ligesaa med Ravsyregæringen. Det er kun mælkesyre- dannende Bakterier, der producerer Ravsyre af Kulhydrater eller højere Alkoholer, og de er kun i Stand til at føre Gæ- ringen saa vidt, naar de har konvenable Kvælstofkilder. Som Exempel herpaa skal jeg nævne, at Omelianski har fundet, at Bacterium formicum af Mannit ikke danner andre ikke- flygtige Syrer end Mælkesyre, naar den har Ammoniak til Kvælstofkilde, at den derimod desuden danner rigelige Mæng- der Ravsyre, naar den har Pepton til Kvælstofkilde. Vi skal se lidt nærmere paa de tre sidstnævnte Gæringer. 9. Ravsyregæringen. Denne Gæring udføres af forskellige fakultativ anaerobe Bakterier, saaledes af mange Koli- og Proteusarter. Da der herved foruden Ravsyre ogsaa dannes 1 Archiv f. die gesamte Physiologie 1904. GI og Zeitschrift f. physio- logische Chemie 1907, L, 303. 2 Centralblatt f. Bakteriologie 2. Abt. 1906. XVII. 529. 3 Archiv f. Hygiene XXXVII. XLII og XLVIII. 21