Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

288 Orla Jensen. forskellige flygtige Syrer og Brint, ja undertiden ogsaa Kul- brinte, kan Processen tænkes at foregaa efter Ligningerne: Mælkesyre Ravsyre Eddikesyre a. 2 C3H6O3 ==- C4H6O4 -j- C2H4O2 H2 7 Kai. 2X167 223 118 Pr. Gram (Sukker) 0.53 Kai.1 Mælkesyre Ravsyre Myresyre b. 2C3H6O3 = C4H6O4 + CH2O2 -j- CH4 —|— 12Kai. 2 x 167 223 102 21 Foruden Eddikesyre og Myresyre opstaar i Regelen ogsaa Propionsyre. Denne dannes med stor Energi vinding derved, at Brinten in statu nascendi virker reducerende paa Mælke- syren : Mælkesyre Propionsyre c. H2 + C3H6O3 = G3H6O2 + H2O+25Kal. 167 123 69 Analog med denne Proces er Æblesyrens Reduktion til Ravsyre, der efter Emmerling2 udføres af beslægtede Orga- nismer {Bacterium lactis aerogenes'). I denne Sammenhæng skal ogsaa mindes om Ravsyrebakteriernes Evne til at redu- cere Nitrat til Nitrit3. 10. Propionsyregæringen. Den højeste Udvikling i Ret- ning af at danne Propionsyre har de specifike Propionsyre- bakterier opnaaet. Da de for det meste spalter og ilter et Molekyle Mælkesyre til Kulsyre og Eddikesyre, samtidig med at de reducerer to andre Molekyler Mælkesyre til Propion- syre, kan Propionsyregæringen fremstilles ved Ligningen: Mælkesyre Propionsyre Eddikesyre 3 CoH603 = 2 C3H6O2 + C2H4O2 + CO2 + H2O 4- 35 Kai. O O O ö " 1 Ä ' 3X167 2X123 118 103 69 Pr. Gram 0.32 Kai. 1 Hertil er ligesom i de følgende Exempler lagt den Kaloriemængde, som vindes ved Sukkerets Spaltning til Mælkesyre. 2 Berl. Berichte 1899. S. 1915. 3 Da al den udviklede Brint herved iltes til Vand, sætter man ofte Salpeter til Ostemælk for at undgaa Pustning af Ostene. Denne frygtede Ostefejl skyldes nemlig i Regelen en Ravsyregæring. 22