Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Klor, Jod, Brom og Fluor.
Dette Salt dannes ved at lede Klorluft til en stærk og varm Opløsning
af Kali.
6H0K + 6C1 = KCIO3 + 5KC1 + 3HaO.
Det klorsure Kali og Klorkalium KC1 adskilles ved Krystallisation, da
det sidste er omtrent lige let opløseligt i varmt og koldt Vand, hvorfor det
første udskiller sig ved Afkjøling.
Istedetfor en Opløsning af Kalihydrat kan man bruge en Oplosning
af kulsur Kali. Virkningen er den samme, kun at Kulsyreluft udvikles.
Den Lethed, hvormed det klorsure Kali afgiver Ilt, gjør
det skikket til Iltudvikling (59) og til Iltningsmiddel i Kemien.
Af samme Grund anvendes det til Friktionsfyrstikker, Fyr-
værkerier og deslige.
Forsøg. Smeltes klorsurt Kali i en Porcellænsskål, og der kastes
Kulstykker derpå, vil der indtræde en lignende Virkning som ved Salpeter
(38). Der dannes Klorkalium, idet der udvikles Kulsyreluft.
Med Brint indgår Klor let og ligefrem Forbindelse ved
Forbrænding (39). Blandes disse Luftarter sammen, kunne de
antændes i Sollyset eller ved en elektrisk Gnist. Da Foreningen
sker ved Eksplosion, bør man være varsom ved Forsøg dermed.
Klorbrinten er en stærk Syre, og Vand, som er mættet
dermed, kaldes Saltsyre (39).
Saltsyren finder mangfoldig Anvendelse, såvel i Kemikernes
Laboratorium som i kemiske Fabrikker.
Om Klorbrintens Tilberedning og Forhold til Vand sé Forseg.
2NaCl + H2SO4 Na2SO4 + 2HC1. (74.)
Jern, Zink og flere andre Metaller opløses af Saltsyre,
idet Brinten bytter Plads med Metallet. Brinten udvikler sig,
idet der dannes Klormetaller.
Klorets fleste Forbindelser ere opløselige i Vand. Af den
Grund tindes den største Mængde Klorforbindelser ophobede i
Havene, idet de ved Regnen udvaskes at Jordbunden. Mange
andre Stoffer udvaskes ligeledes af Jordens Overflade; men
Størstedelen af disse, der således tilføres Havet, benyttes af
de deri væi’ende Organismer og afsættes som Lag på Havbunden
eller opskylles i Tidernes Løb på Strandbredderne. Da nu
såvel Klor som Natrium kun bruges forholdsvis i ringe Mængde
af Havets Dyr og Planter, kunne vi deraf forklare os Havets
Rigdom på det letopløselige Kogsalt. Mere om Kogsalt se
Natrium (118).
110. Jod, Brom og Fluor ere tre Grundstoffer, der tilligemed Kloret
danne én Gruppe. I det hele have de i deres kemiske Forbindelse meget
tilfælles med Klor, men vise dog flere Ejendommeligheder. Fluor tøendes