Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
96 Klor, Jod, Brom og Fluor. Dette Salt dannes ved at lede Klorluft til en stærk og varm Opløsning af Kali. 6H0K + 6C1 = KCIO3 + 5KC1 + 3HaO. Det klorsure Kali og Klorkalium KC1 adskilles ved Krystallisation, da det sidste er omtrent lige let opløseligt i varmt og koldt Vand, hvorfor det første udskiller sig ved Afkjøling. Istedetfor en Opløsning af Kalihydrat kan man bruge en Oplosning af kulsur Kali. Virkningen er den samme, kun at Kulsyreluft udvikles. Den Lethed, hvormed det klorsure Kali afgiver Ilt, gjør det skikket til Iltudvikling (59) og til Iltningsmiddel i Kemien. Af samme Grund anvendes det til Friktionsfyrstikker, Fyr- værkerier og deslige. Forsøg. Smeltes klorsurt Kali i en Porcellænsskål, og der kastes Kulstykker derpå, vil der indtræde en lignende Virkning som ved Salpeter (38). Der dannes Klorkalium, idet der udvikles Kulsyreluft. Med Brint indgår Klor let og ligefrem Forbindelse ved Forbrænding (39). Blandes disse Luftarter sammen, kunne de antændes i Sollyset eller ved en elektrisk Gnist. Da Foreningen sker ved Eksplosion, bør man være varsom ved Forsøg dermed. Klorbrinten er en stærk Syre, og Vand, som er mættet dermed, kaldes Saltsyre (39). Saltsyren finder mangfoldig Anvendelse, såvel i Kemikernes Laboratorium som i kemiske Fabrikker. Om Klorbrintens Tilberedning og Forhold til Vand sé Forseg. 2NaCl + H2SO4 Na2SO4 + 2HC1. (74.) Jern, Zink og flere andre Metaller opløses af Saltsyre, idet Brinten bytter Plads med Metallet. Brinten udvikler sig, idet der dannes Klormetaller. Klorets fleste Forbindelser ere opløselige i Vand. Af den Grund tindes den største Mængde Klorforbindelser ophobede i Havene, idet de ved Regnen udvaskes at Jordbunden. Mange andre Stoffer udvaskes ligeledes af Jordens Overflade; men Størstedelen af disse, der således tilføres Havet, benyttes af de deri væi’ende Organismer og afsættes som Lag på Havbunden eller opskylles i Tidernes Løb på Strandbredderne. Da nu såvel Klor som Natrium kun bruges forholdsvis i ringe Mængde af Havets Dyr og Planter, kunne vi deraf forklare os Havets Rigdom på det letopløselige Kogsalt. Mere om Kogsalt se Natrium (118). 110. Jod, Brom og Fluor ere tre Grundstoffer, der tilligemed Kloret danne én Gruppe. I det hele have de i deres kemiske Forbindelse meget tilfælles med Klor, men vise dog flere Ejendommeligheder. Fluor tøendes