Kemi Til Skolebrug

102 Kulstof og Kisel. Kulstof. C=12. 114. Egenskaber. Det er et fast Legeme i fri Til- stand ; usmelteligt og ufordampeligt. Det forekommer i allo- tropiske Former, der med Hensyn til Vægtfylde, Hårdhed, Farve og andre fysiske Egenskaber ere overordentlig forskjellige. Forekomst. Kulstoffet forekommer såvel frit som i Forbindelser. Diamant er rent Kulstof. Det er det hårdeste af alle Legemer, for det meste ufarvet, gjennemsigtig og stærkt lys- brydende. Vgtf. = 3,5. Grafit (Blyant) er ligeledes rent Kulstof; det findes i flere Bjergdannelser, navnlig i Selskab med Jern. Grafit har et metallisk Ydre» er et af de blødeste Legemer, afsmitter på Fingrene og har en Vgtf. 2,2. Anthracit er et tæt, næsten rent Kul, der antændes me- get vanskelig men brænder uden at ose. Mer eller mindre urent og blandet med fremmede Stoffer findes Kulstof i de forskjellige Arter af Stenkul. Stenkullene ere alle Levninger af en tidligere Tids Planter. Det er sand- synligt, at Stenkullene ere fremkomne ved en Forkulning af mæg- tige Tørvemoser, som have været udsatte for en vedholdende Hede og et samtidigt stærkt Tryk. Stenkullene indeholde Brint i forskjellig Mængde samt en ringe Kvælstofmængde (111). Ofte indeholde Stenkullene Svovlkis (Svovljern), som gjør dem mindre skikkede til Brug, navnlig til Gasudvikling, Jern- udsmeltning og Smedning. Brunkul ere urenere Kul end Stenkullene. De høre til en sildigere Jordperiode, ere ikke så sorte og have ofte Lighed med forkullet Træ.