Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Kulstof og Kisel.
Kulstof. C=12.
114. Egenskaber. Det er et fast Legeme i fri Til-
stand ; usmelteligt og ufordampeligt. Det forekommer i allo-
tropiske Former, der med Hensyn til Vægtfylde, Hårdhed, Farve
og andre fysiske Egenskaber ere overordentlig forskjellige.
Forekomst. Kulstoffet forekommer såvel frit som i
Forbindelser.
Diamant er rent Kulstof. Det er det hårdeste af alle
Legemer, for det meste ufarvet, gjennemsigtig og stærkt lys-
brydende. Vgtf. = 3,5.
Grafit (Blyant) er ligeledes rent Kulstof; det findes i
flere Bjergdannelser, navnlig i Selskab med Jern. Grafit har et
metallisk Ydre» er et af de blødeste Legemer, afsmitter på
Fingrene og har en Vgtf. 2,2.
Anthracit er et tæt, næsten rent Kul, der antændes me-
get vanskelig men brænder uden at ose.
Mer eller mindre urent og blandet med fremmede Stoffer
findes Kulstof i de forskjellige Arter af Stenkul. Stenkullene
ere alle Levninger af en tidligere Tids Planter. Det er sand-
synligt, at Stenkullene ere fremkomne ved en Forkulning af mæg-
tige Tørvemoser, som have været udsatte for en vedholdende
Hede og et samtidigt stærkt Tryk. Stenkullene indeholde Brint
i forskjellig Mængde samt en ringe Kvælstofmængde (111).
Ofte indeholde Stenkullene Svovlkis (Svovljern), som gjør
dem mindre skikkede til Brug, navnlig til Gasudvikling, Jern-
udsmeltning og Smedning.
Brunkul ere urenere Kul end Stenkullene. De høre til
en sildigere Jordperiode, ere ikke så sorte og have ofte Lighed
med forkullet Træ.