Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kulstof og Kisel.
103
Tørvearterne ere meget urene og ufuldstændige Kul.
De ere Levninger af Nutidens Planter og ofte blandede med
næsten uforandrede Plantedele.
Den støi’ste Mængde Kulstof findes i Forbindelser. Om
Kulsyreluftens Forekomst sé (24).
AfJordens Indre udstrømmer Kulsyreluften på mange Steder,
især i vulkanske Egne. Ilundegrotten ved Neapel og Giftdalen
på Java ere storartede og bekjendte Eksempler herpå. Det
meste Kildevand indeholder en større eller mindre Mængde
Kulsyre, ved hvis Hjælp mineralske Substanser, især kulsur
Kalk, kunne være opløste. Man kalder sådant Vand »hårdt«,
og ved Kogning vil Kulsyreluft uddrives og de derved opløste
Stoffer udskilles, som nu gjøre Vandet uklart og afsætte sig
som faste Lag på Kjedlen (Kjedelsten).
I Jordskorpen findes forskjellige kulsure Salte (Karbo-
nater), hvoraf den kulsure Kalk er det vigtigste. Sé Kalicum (121).
Kulstoffets Forekomst i den organiske Verden er tidligere
omtalt på forskjellige Steder.
Om Kulstoffets Anvendelse sé (49, 50, 51) om Antæn-
delsesvarmegraden (52).
Kulsyreluften (Anhydridet) CO2 indtager nøjagtig det
samme Rumfang som den dertil forbrugte Ilt, hvoraf dens Vægt-
fylde 1,52 let beregnes. Ved et Tryk af 36 Atmosfærer og ved
0° fortættes Kulsyreluften til en Vædske, som ved sin Fordamp-
ning binder så megen Varme, at den derved kan størkne til et
fast Legeme. Ved det faste Kulsyreanliydrids Fordampning
frembringes de laveste Varmegrader, vi kjende.
Om Kulsyreluftens Fremstilling sé (72). Om den som Næringsmiddel
for Planterne sé (46), og om Kulstoffets Kredsløb i Naturen (46. 47).
Kulilte CO indtager det dobbelte Rumfang af den dertil forbrugte Ilt,
hvoraf dens Vægtfylde 0,968 let beregnes. Kuliltet lader sig ikke fortætte
til en Vædske. Om dets Dannelse, Fremstilling og øvrige Egenskaber sé (61).
Foruden Kulsyren danner Kulstoffet med Ilt og Brint en stor Mængde
andre Syrer, der alle ere af organisk Oprindelse. Her skal kun nævnes Oxal-
syren H2CO4, der med Kali danner det bekjendte »Syresalt«, der bruges til
at aftage Rust- og Blækpletter. Oxalsyren findes færdig i Naturen i Skov-
syren, men kan tilvirkes af forskjellige organiske Stoffer, som til Ekspl. af
Sukker. Den er et hvidt Pulver, som kan krystallisere, naar den optager Vand,
som Krvstalvand (88). Opvarmet med Svovlsyre spaltes den i Kulsyreluft,
Kulilte og Vand.
H3CO4 = CO2 + CO + H3O.
Oxalsyren er giftig.