Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Kulstof og Kisel. 103 Tørvearterne ere meget urene og ufuldstændige Kul. De ere Levninger af Nutidens Planter og ofte blandede med næsten uforandrede Plantedele. Den støi’ste Mængde Kulstof findes i Forbindelser. Om Kulsyreluftens Forekomst sé (24). AfJordens Indre udstrømmer Kulsyreluften på mange Steder, især i vulkanske Egne. Ilundegrotten ved Neapel og Giftdalen på Java ere storartede og bekjendte Eksempler herpå. Det meste Kildevand indeholder en større eller mindre Mængde Kulsyre, ved hvis Hjælp mineralske Substanser, især kulsur Kalk, kunne være opløste. Man kalder sådant Vand »hårdt«, og ved Kogning vil Kulsyreluft uddrives og de derved opløste Stoffer udskilles, som nu gjøre Vandet uklart og afsætte sig som faste Lag på Kjedlen (Kjedelsten). I Jordskorpen findes forskjellige kulsure Salte (Karbo- nater), hvoraf den kulsure Kalk er det vigtigste. Sé Kalicum (121). Kulstoffets Forekomst i den organiske Verden er tidligere omtalt på forskjellige Steder. Om Kulstoffets Anvendelse sé (49, 50, 51) om Antæn- delsesvarmegraden (52). Kulsyreluften (Anhydridet) CO2 indtager nøjagtig det samme Rumfang som den dertil forbrugte Ilt, hvoraf dens Vægt- fylde 1,52 let beregnes. Ved et Tryk af 36 Atmosfærer og ved 0° fortættes Kulsyreluften til en Vædske, som ved sin Fordamp- ning binder så megen Varme, at den derved kan størkne til et fast Legeme. Ved det faste Kulsyreanliydrids Fordampning frembringes de laveste Varmegrader, vi kjende. Om Kulsyreluftens Fremstilling sé (72). Om den som Næringsmiddel for Planterne sé (46), og om Kulstoffets Kredsløb i Naturen (46. 47). Kulilte CO indtager det dobbelte Rumfang af den dertil forbrugte Ilt, hvoraf dens Vægtfylde 0,968 let beregnes. Kuliltet lader sig ikke fortætte til en Vædske. Om dets Dannelse, Fremstilling og øvrige Egenskaber sé (61). Foruden Kulsyren danner Kulstoffet med Ilt og Brint en stor Mængde andre Syrer, der alle ere af organisk Oprindelse. Her skal kun nævnes Oxal- syren H2CO4, der med Kali danner det bekjendte »Syresalt«, der bruges til at aftage Rust- og Blækpletter. Oxalsyren findes færdig i Naturen i Skov- syren, men kan tilvirkes af forskjellige organiske Stoffer, som til Ekspl. af Sukker. Den er et hvidt Pulver, som kan krystallisere, naar den optager Vand, som Krvstalvand (88). Opvarmet med Svovlsyre spaltes den i Kulsyreluft, Kulilte og Vand. H3CO4 = CO2 + CO + H3O. Oxalsyren er giftig.