Kemi Til Skolebrug

104 Kulstof og Kisel. Med Brint indgår Kulstof en overordentlig stor Mængde Forbindelser (50), men de ere for Størsteparten Produkter af det organiske Liv, eller Omdannelsesprodukter af organiske Stoffer. Kun to skulle her omtales. Den lette Kulbrinte CHd, (Sumpgas), udvikles ved Forrådnelse (44) og i vore Tørvemoser. I Kulgruberne er den ofte Arsag til farlige Eksplosioner. Den tunge Kulbrinte C2 EU brænder med en stærkt ly- sende Flamme. Disse to Kulbrintearter danne Hovedbestand- delen af Belysningsgassen (49), som er desto bedre, jo mere der indeholdes af den sidste. Kvælstof og Kulstof danne en mærkelig Forbindelse ved Navn Cyan CN. Den dannes, når kvælstofholdige organiske Stoffer glødes med stærke Baser, som Kali. Cyan har i sine kemiske Forhold en Del Lighed med Klor; det er en giftig Luft, der kan fortættes til en Vædske og bliver fast ved — 40°. Den er brændbar og ved Forbrændingen dannes Kulsyreluft, idet Kvælstof udskilles. Cyan danner med Ilt og Brint Cyansyre og med Brint Cyanbrinte. Cyanbrinten er en Vædske med en stærk Lugt som af bitre Mandler; den koger ved benved 30° og bliver fast ved —15°. Den optages i alle Forhold af Vand og er især i stærk Tilstand en af de voldsomste Gifte og bekjendt under Navn af Blåsyre. Kisel. Si—28. 115. Egenskaber. Kisel eller Silicium i fri Tilstand har ingen Betydning. Det kjendes såvel amorft, som et brunt Pulvei', som krystalliseret. Forekomst. Det forekommer aldrig i fri Tilstand, men kun i Forbindelse med Ilt. Med Ilt danner det Kiselsyre (anhydrid) SiCk og er meget udbredt. Krystalliseret som Bjergkrystal og Kvarts. Bundet med Vand findes Kiselsyren amorf i Flint, Calcedon, Agat og flere Mineralier, der ikke ere kemisk forskjellige. Kiselsyre findes i mange Planter, i Græsarternes Strå, i Skavgræssene, i Spanskrør og i Havsvampe. Den findes ligeledes i nogle lavere Dyr og fin- des oplost i nogle varme Kilder på Island. Kiselsure Salte (Silikater) ere overordentlig udbredte og findes i store Mængder, som Feltspath, Glimmer, Ler og i en Mængde forskjellige Stenarter. Kiselsyre og kiselsure Salte udgjøre den største Del af den faste Jordskorpe, ligefra et Sandskorns Størrelse indtil de største faststående Klippemasser.