Kemi Til Skolebrug

Kulstof og Kisel. 105 Den krystalliserede Kiselsyre er meget hård, har en Vægt- fylde af 2,6 og påvirkes ikke af de stærkeste Syrer, med Und- tagelse af Fluorbrinten, der opløser den let og danner der- med en luftformig Forbindelse samt Vand. Kisel og Fluor vise en stor Affinitet til hinanden. Kiselsyren er ved almindelig Varmegrad en svag Syre; men ved hejere Varmegrader viser den en stor Affinitet til mange Baser og fastholder dem efter Afkjolingen ofte med stor Kraft. Vore almindelige Glasarter ere forskjellige Kiselforbindelser (Dobbeltsilikater), som i Almindelighed modstå de fleste kemiske Adskillelsesmidler. Herpå grunder sig Glassets store An- vendelse til Husgeråd og til kemiske Arbejder. Glodes Kiselsyre med Kali eller Natron, dannes opløselige Silikater, der opløste i Vand ere bekjendte under Navn af Vandglas. Sættes en Syre, til Ekspl. Saltsyre, til Vandglas, da udskilles Kiselsyren som en geleagtig Masse. I denne Tilstand opløses den igjen let af Kali eller Natron og er noget opløselig i Vand. Inddampes den geleagtige Kiselsyre til Torhed og glødes, da vil den ikke mere optages af de nævnte Baser, med mindre den påny glødes med dem. Dette Forhold — at et Stof bliver mere tungtopleseligt eller uopløseligt ved Glødning, omendskjøndt det let optages af Opløsningsmidlet, når det er udskilt ved Fældning — træffes hos flere Legemer i større eller min- dre Grad. Med Brint indgår Kisel en luftformig Forbindelse Si H4. Det er en brændbar farvelos Luft, som ikke optages af Vand. Det sés, at den er sam- mensat på samme Måde som den lette Kulbrinte CHi. Kisel indgår Forbindelse med mange Grundstoffer. Med Svovl danner det en fast Forbindelse, med Klor en flygtig Vædske og med Fluor en Luft- art. Disse Forbindelser omsætte deres Bestanddele med Vand, idet der dan- nes Si O 2 og H 2 S, HC1 eller HF1. Tin, der vil blive omtalt under Metallerne, viser en Del Lighed med Kisel, navnlig Sn O 3, et hvidt, hårdt Pulver, der bruges som Polermiddel. Kulstof og Kisel ere firemægtige Grundstoffer. Bor. B U. 116. Et Grundstof, som i sine kemiske Forhold har en Del tilfælles med Kisel, men ogsaa viser væsentlige Forskjelligheder. Det findes kun sjel- dent, mest i vulkanske Egne og da i Forbindelse med Ilt. Borsyren H3BO3 danner ligesom Kiselsyren Glasarter med forskjellige Metalilter. Boraks (Natriumborat) benyttes af Metalarbejdere til Lodning og bruges noget i Medicinen. Bor er mærkeligt derved, at det er det eneste Grundstof, der indgår ligefrem Forbindelse med Kvælstof og det tilmed i Glødhede. Bor er et tremægtigt Grundstof.