Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barium, Strontium og Kalcium.
111
flere Fe 1 dspatharter, dels som svovlsure og kulsure
Salte.
Det vigtigste Kalksalt er den kulsure Kalk, som findes
i Naturen i mange forskjellige Former, hvoraf de forskjellige
Arter Kalksten, Marmor og Kridt ere de vigtigste. Mæg-
tige Lag af kulsur Kalk strække sig på mange Steder Hun-
dreder af Kvadratmile, og hvor disse Lag ved Jordforstyrrelser
ere tilintetgjorte som selvstændige Lag, findes ofte den kulsure
Kalk i forskjellige Mængdeforhold meget nøjagtig blandet med
Sand og Ler til Mergel. Dette Forhold findes hos os sågodt-
som overalt, og vi finde allevegne en frugtbar Jordbund, hvor
Mergelen ikke er dækket af yngre Dannelser, således som det
er Tilfældet på flere Steder, navnlig på Hedeegnene i Jylland.
Kalkens store Nytte for Vegetationen må ikke så meget søges
deri, at den selv er et Næringsmiddel for Planterne, som deri,
at den virker opløsende og omdannende på andre Stoffer i
Jordbunden. Den virker, om end langsomt, adskillende på de
tungt opløselige Silikater, hvorved Alkalier tilføres Planterød-
derne; den virker ved Tilstedeværelsen af kvælstofholdige or-
ganiske Stoffer i Jorden til Dannelse af Salpetersyre og lige-
ledes til Frigjørelse af Ammoniak. Dette er meget vigtigt, da
netop Salpetersyre og Ammoniak må ansés som Hovedkilderne,
hvorfra Planterne tage det til deres Udvikling nødvendige
Kvælstof.
Kalciumilte CaO kaldes Kalk, i daglig Tale »brændt
Kalk«. Det fordrer 750 Dele Vand til sin Opløsning, Kalk-
vand (63). Om Kalkvandets Forhold til Kulsyreluft sé (63).
Kalken brændes (60) i særegne dertil indrettede Ovne,
Kalkovne ; derpå læsket (63) og blandet med Sand, bruges Kalk-
stenen i det store som Bygningsmateriale. Kalken indgår efter-
hånden Forbindelse med Kulsyre fra Luften og Kiselsyre af
Sandet og danner en fast Masse, som binder på Murstenenes
Overflade.
Fig. 70 viser en Kalkovn af ældre Konstruktion. Den er egentlig en
Flammeovn, men Flammen går her lodret opad. Kalkstenen stables over
Ildstedet, og man vedbliver at fyre, indtil Brændingen er fuldendt. Andre
Ovne ere indrettede således, at Brændingen kan fortsættes uafbrudt, idet den
færdig brændte Kalk udtages forneden og erstattes for oven med rå Kalk-
sten. I den nyeste Tid benyttes ofte de såkaldte Ringovne, så vel til Kalk-