Kemi Til Skolebrug

I"1! 112 Barium, Strontium og Kalcium. brænding som til Brænding af Mursten (123); men deres Indretning må her forbigås. Fig. 70. Svovlsur Kalk er bekjendt under Navn af Gib s. Omendskjønt (ribsen ej kan måle sig i Udbredelse med den kulsure Kalk, findes dog deraf mægtige Lag i stor Udstrækning og på mange Steder. Danmark er fattigt på Gibs, men den findes i Holsten, hvor den ledsages af Saltkilder. Noget Gibs i Jordbunden er gavnlig for Vegetationen, da flere af vore dyr- kede Planter, navnlig Bælgplanterne og de korsblomstrede, be- høve Svovl, som deraf kan fås. Den svovlsure Kalk forekommer vandfri som en fast Stenart og kaldes da Anhydrit (ikke Anhydrid) CaSCh. Det er den vandholdige CaS0i-|-2 H2O, der kaldes Gibs. Gibsen forekommer dels krystalliseret, dels som en Bjergart med krystallinsk Brud. Den svovlsure Kalk er tungtopløselig i Vand, nemlig i 400 Dele. Opvarmes den vandholdige Gibs til et Par hundrede Gra- der eller noget derover, mister den Vandet. Udrøres denne brændte Gibs med Vand til en Vælling, vil denne efter kort Tids Forløb størkne til en fast Masse. Herpå grunder sig Gib- sens Anvendelse til Støbning og Stukkaturarbejde. Da Gib- sen ved Størkningen udvider sig noget, giver den skarpe Af- støbninger. Glødes Gibs med Kul, dannes Svovlkalcium. Vore almindelige Glasarter ere Dobbeltsalte af Kalk og Kali eller Natron med Kiselsyre.