Kemi Til Skolebrug

Forfatter: Knud Høyer

År: 1876

Forlag: Jakob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 4. udgave

Sider: 133

UDK: 54 (023)

af

Knud Høyer,

Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.

Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Barium, Strontium og Kalcium. 113 Bly il te gjør Glasset tungt og er en Bestanddel af det såkaldte Krystal- glas. Der gives mange andre Tilsætninger, som dels meddele Glasarterne forskjellige Egenskaber, dels tjene som Farvnings- og Affarvningsmidler, Blandingerne smeltes i Digler og udblæses eller udstøbes i smeltet Tilstand og afkjøles meget langsomt. En hurtig Afkjeling gjør Glasset skjørt, så det ikke tåler Varmeforandringer og let springer itu. Klorcalcium CaCh er særdeles letopløseligt. Det bru- ges som vandsugende Middel (21.) og vindes som Biprodukt ved Tilberedning af Ammoniak (77). Barium, Strontium og Kalcium kaldes de alkaliske Jordarters Metaller. Medens Hydraterne og de kulsure Salte af Kalium ogNatrium hverken afgive Vand eller Kulsyre i Glødhede, er det modsatte Tilfældet med de tilsvarende Salte af de alkaliske Jordarters Metaller. Barythydrat og kulsur Baryt adskilles i den stærkeste Hvidgledhede. Kalkhydrat og kulsur Kalk adskilles i Rødglødhede. Svovlsurt Natron er letopløseligt, svovlsurt Kali noget mindre letopløseligt; svovlsur Kalk er tungtopløselig og svovlsur Baryt uopløseligt. De kulsure Salte af Kalium og Natrium ere letopløselige, de af Barium og Kalcium uopløselige. De alkaliske Jordarters Metaller ere tomægtige Grund- stoffer. Bly. Pb=207. 122. Egenskaber. Et blålighvidt Metal; Vgtf.=dl,5, smeltes ved 335° og er noget fordampeligt ved meget høje Varmegrader. Det angribes let i Luften; men det på Over- fladen dannede Ilte beskytter de indre Dele mod Luftens Virkninger. Forekomst. Blyet findes i Bjergdannelser som Svovl- bly (Blyglans) og som forskjellige Blysalte. Blyet vindes af Blyglansen, enten ved at sammensmelte den med Jern, hvorved Blyet reduceres, eller ved en Ristning, hvorved en Iltning finder Sted; Svovlet bortgår, og Blyilte bliver tilbage, som nu reduceres ved Kul. Blyet har tidligere været meget benyttet til Tagbelægning; nu bruges det kun sjeldent dertil. Til Husgeråd kan det ikke bruges, da et på 8