Kemi Til Skolebrug
Forfatter: Knud Høyer
År: 1876
Forlag: Jakob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 4. udgave
Sider: 133
UDK: 54 (023)
af
Knud Høyer,
Overlærer ved Vejle Amtskole i Kolding.
Fjerde, aldeles omarbejdende Oplag, med 72 Træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barium, Strontium og Kalcium.
113
Bly il te gjør Glasset tungt og er en Bestanddel af det såkaldte Krystal-
glas. Der gives mange andre Tilsætninger, som dels meddele Glasarterne
forskjellige Egenskaber, dels tjene som Farvnings- og Affarvningsmidler,
Blandingerne smeltes i Digler og udblæses eller udstøbes i smeltet Tilstand
og afkjøles meget langsomt. En hurtig Afkjeling gjør Glasset skjørt, så
det ikke tåler Varmeforandringer og let springer itu.
Klorcalcium CaCh er særdeles letopløseligt. Det bru-
ges som vandsugende Middel (21.) og vindes som Biprodukt
ved Tilberedning af Ammoniak (77).
Barium, Strontium og Kalcium kaldes de alkaliske
Jordarters Metaller.
Medens Hydraterne og de kulsure Salte af Kalium ogNatrium
hverken afgive Vand eller Kulsyre i Glødhede, er det modsatte Tilfældet
med de tilsvarende Salte af de alkaliske Jordarters Metaller.
Barythydrat og kulsur Baryt adskilles i den stærkeste Hvidgledhede.
Kalkhydrat og kulsur Kalk adskilles i Rødglødhede. Svovlsurt
Natron er letopløseligt, svovlsurt Kali noget mindre letopløseligt;
svovlsur Kalk er tungtopløselig og svovlsur Baryt uopløseligt. De
kulsure Salte af Kalium og Natrium ere letopløselige, de af Barium og
Kalcium uopløselige.
De alkaliske Jordarters Metaller ere tomægtige Grund-
stoffer.
Bly. Pb=207.
122. Egenskaber. Et blålighvidt Metal; Vgtf.=dl,5,
smeltes ved 335° og er noget fordampeligt ved meget høje
Varmegrader. Det angribes let i Luften; men det på Over-
fladen dannede Ilte beskytter de indre Dele mod Luftens
Virkninger.
Forekomst. Blyet findes i Bjergdannelser som Svovl-
bly (Blyglans) og som forskjellige Blysalte.
Blyet vindes af Blyglansen, enten ved at sammensmelte den med
Jern, hvorved Blyet reduceres, eller ved en Ristning, hvorved en Iltning
finder Sted; Svovlet bortgår, og Blyilte bliver tilbage, som nu reduceres
ved Kul.
Blyet har tidligere været meget benyttet til Tagbelægning; nu bruges
det kun sjeldent dertil. Til Husgeråd kan det ikke bruges, da et på
8